Kongefugleskydningen 2026 - Tilmelding åbner snart

10. juni 2026 11:43 , af Jesper Bagh

Kongefugleskydning 2026 – sæt kryds i kalenderen!

Fredag den 21. august 2026 går det atter løs, når selskabet afholder årets Kongefugleskydning. Kong Jens Otto den 1. har udtrykt et kongeligt ønske om den bedste fugleskydningsdag i mands minde, kulminerende i en uforglemmelig aftenfest. Og kongelige ønsker siger man som bekendt ikke nej til.

Dagen byder på morgenkaffe ved majestætparret, march gennem byen med fanemarch på Torvet, skydning på Kalvøen. Til sidst kampen om brystpladen og kongeværdigheden.

Tilmeldingen åbner om lidt. Det fulde program og indbydelsen findes her på siden under aktiviteter.