Historie

BORGER-OG FUGLESKYDNINGSSELSKABET FREDERIKSSUND

Stiftet 1. september 1887

 

Uddrag af 100 års fugleskydningsliv

ved

C.O. Nielsen

 

Mellem brødre i 100 år

I gyldne år, ja, selv i tider trange

én gang om året hejser vi vort flag,

gid det må blive ved til alle tider

til ære for en fugleskydningsdag

(De 3 H’ er 1937)

En fugleskydningsdag! I en broget forvirring kalder blot ordet erindringer frem om en lang række fugleskydningsdage. Erindringer om glade, fornøjelige og muntre stunder blandet med vemod ved tanken om skydebrødre, vi har mistet. Men tillige iblandet- måske ubevidst og uhåndgribeligt en følelse af glæde over at have del i et fællesskab, der er arvtager af og forpligtet til videreførsel af århundredegamle fugleskydningstraditioner. Dette ubevidste måske gjort lidt mere nærværende de øjeblikke, hvor vi lægger en dæmper på munterheden, siger skål og ser alvorsfulde ud, som Billedbladets Gyldenspjæt (redaktør Ib Boye) lod det komme til udtryk i sin reportage fra vor fugleskydning i 1980.

Siger skål! Ja, vi skal have skålen med. Den er en ligeså ældgammel og seriøs skik, som andre skikke, der har holdt fugleskydningsselskaberne og skydebroderånden vedlige gennem århundreder. Lad så udenforstående have andre tanker derom.

Vi markerer et århundrede, men det er åbentlyst, at sæder og skikke, ånd og omgangstone i alle traditionsbærende fugleskydningsselskaber er taget i arv fra de ældste selskaber, hvis oprindelse herhjemme historisk dokumenteret findes omkring år 1400. For vort vedkommende er det nærliggende at antage, at initiativtageren til og første formand for vort selskab, by- og herredsfuldmægtig Chr. Neidhardt, direkte eller indirekte har hentet sin inspiration hos Det kgl. Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab. Han var som 25-årig kommet hertil fra København i 1881.

Frantz Christian Henrik Neidhardt

Den ældst kendte omtale af dette selskab, hvis navn dengang var »Hellig Trefoldigheds Laug udi Det Danske Kompagni« findes i Christoffer af Bayerens stadsret af 14/10-1443, hvori der gaves regler for dette som »forandre gamle og lignende gilder…«. (Kompagniet fik i 1447 fast ejendom i København. Heraf navnet Kompagnistræde).

En antagelse om »Det Kgl. Kjøbenhavnske« selskabs oprindelse er, at det er oprettet som et bevidst modstykke til »Det tyske Kompagni«, oprettet i 1382 af tyske købmænd -Hanseaterne-, der dengang som panthavere havde stor indflydelse på danske økonomiske og politiske forhold. Med andre ord: Den første organiserede modstandsbevægelse med det formål at genskabe os som herrer i vort eget hus.

Vore hundrede år er for så vidt ikke imponerende. Mange selskaber, måske de fleste, er ældre. Tilløb har der dog tidligere været her i byen. I årene efter Treårskrigen afholdtes landet over en række fugleskydninger til fordel for krigens sårede og de faldnes efterladte. Således også her i byen. Beviset for denne skydning har vi i vor samling af kongeplatter på Restaurant Kalvøen, den med inskriptionen: »Theodor Hall, 6. juli 1852« (treårsdagen for udfaldet fra Fredericia). Dette har dog formentlig været et engangsarrangement, men i 1860 stiftedes et fugleskydningsselskab, Frederikssund Skydeforening. Det omtales ved vort 25 års jubilæum den 3. september 1912 af trafikassistent Benzen, som fortalte, at selskabet (vort) var bygget op på ruinerne af et ældre fugleskydningsselskab, som ikke havde haft evne til at bestå. Det bestod dog så længe, at Arne Sundbo i sin bog »Frederikssunds og Købstaden Slangerups Historie« har ment at kunne fastslå, at »det samlede en mere eksklusiv kreds end sangforeningen« fra 1858. Lad stå hen, om det stadig er tilfældet ….

Vor dåbsattest (den første side i protokollen fra 1887) siger:

»Efter at der Torsdagen den 25. August 1887 ifølge Indbydelse af en del af Byens Borgere var bleven afholdt et Møde, hvortil samtlige Byens Borgere vare indbudte igjennem Isefjordposten, vedtoges det at søge dannet et borgeligt Fugleskydningsselskab for Frederikssund og Omegn og et Udvalg, bestående af By- og herreds fuldmægtig Neidhardt, Læge V. Nøkkentved, Ekviperingshandler C. Olsen, Dyrlæge Mortensen og Detaillist Alphonzo Torp nedsattes til at udarbejde udkast til love.

Efter at disse Mænd havde endt deres Virksomhed, fremlagdes Resultatet på et almindeligt Møde Tirsdagen den 30. August 1887, hvor Lovene i 58 §§ vedtoges og Selskabet endeligt stiftedes og med Enstemmighed gaves Navnet »Det borgelige Fugleskydningsselskab for Frederikssund og Omegn«.

Formodningen om, at Neidhardt har haft inspiration med sig andetsteds fra, bekræftes vel af den kendsgerning, at lovene i §§58 kunne fremlægges 5 dage efter det første møde samt derved, at man allerede den 16. september kunne afholde den første succesrige fugleskydning.

Succesrig jo vist, selv om Frederiksborg Amts Avis den 20. september beretter, at »Fuglen viste sig at være en Skabning af en fast utrolig Sejlivethed, som det ikke var let at få rigtig Død på«. Det lykkedes da ej heller. Protokollen for den 17. september siger bl.a.:

»Da Pladen ikke blev nedskudt inden Mørkets Frembrud, vedtog Bestyrelsen at lægge N(umre) på samtlige Medlemmer i en Urne, hvor et N(ummer) blev trukken af Nina Lange , nemlig No 66, hvilket er Gjæstgiver Ole Bensens No, hvorfor han blev Selskabets første Fuglekonge.«

På et bestyrelsesmøde nogle dage forinden var dagens program gennemgået, og det var herunder betydet bestyrelsesmedlemmerne, at »Udfaldet af Skydningen bekjendtgjøres først ved Festen Kl. 8 (Aften), hvilket forudsætter streng Diskretion hos Bestyrelsen«. Sådan var det dengang, og sådan er det stadig.

Fugleskydning 1904.

(Foto: Johannes Hansen/selskabets arkiv)

I nederste række »genkendes« købmand Fleischer og restauratør Lynge (begge med bowler), advokat A. C. Hansen (beskyttet med overfrakke og regnfrakke), købmand L. H. Hansen, så følger fuglekongen smedemester N. P. Andersen (bysmeden på hjørnet af Jembanegade og Kirkegade), flankeret af skjoldmøerne, tv. Bessy Jensen, senere gift med billedhugger Emanuel Nielsen og Ern Platz, gift senere med bankbogholder Gercker Larsen. Derefter følger sadelmager Platz, hestehandler m.m. Hans Jensen og kancelliråd Lindhardt, hvis datter blev gift med Axel B. Lange. Lige bag Bessy ses læge Raff (konsultation Havnegade 10) og distriktslæge og sygehuslæge (senere stiftfysikus i Hillerød) Valdemar Hansen. Bagved fuglekongen ses ors. Nøkkentved med sommerkasket, kæmner Bruhn og skoleinspektør Rudkøbing. Lidt op ad trappen møder man købmændene Sophus Hansen og Chr. Christiansen. Et par trin højere ses redaktør og proprietær Theisen-Krestensen. Ved rampen tv. møder man slagteridirektør Sieck, bag ham konditor Ross Jensen og manufakturhandler Vøhlers Petersen, de havde forretning, hvor nu Rådhuskonditoriet findes. Helt oppe i trappe»vingen« tv. ses redaktør, senere også borgmester J.P. Kostrup, Amtsavisen med hatten i nakken.

De første 10 år foregik fugleskydningen i Jernbanehotellets have (Overfor byens nuværende station ved siden af Park Teateret).

Kl. 7 om morgenen samledes brødrene foran rådhuset, hvor man under honnør modtog til låns Borgervæbningens fane fra 1801. Herfra marcherede man i procession gennem byen til hotellets have. Man hilste fuglen ærbødigt ved at marchere rundt om den, før man påbegyndte skydningen.

I Jernbanehotellet havde vi vort »hjem«, indtil skydningerne i 1897 henlagdes til Kalvøen, hvor de i de følgende 75 år fandt sted under stadig mere ideelle og traditionsbærende forhold.

Frokosten flyttedes dog først hertil fra den 12. august 1904. Ugedagen før var pavillonen blevet indviet, og frokosten har formentlig været det første større arrangement i den nye pavillon foranstående fotografi fra dagen kunne tyde på det.

Initiativet til at få os flyttet fra Kalvøen fra og med 1973 blev taget af sejlsportsfolk, som følte sig utrygge ved vore skydninger hen over lystbådehavnen. Justitsministeriets skydebanesagkyndige måtte konstatere, at de hidtidige sikkerhedsforskrifter, som gjaldt for vore Remington geværer Model 1867, som vi brugte indtil 1964, ikke var tilstrækkelige for vore ’89-karabiner.

Herefter blev Klinten sikkerhedsgodkendt af samme sagkyndige, og det er den stadig for vore ’89 karabiner. Men efter indsigelser fra nogle beboere bag skydestandpladsen har vi også måttet fortrække herfra og har måttet ændre vor traditionsrige skydning med gevær til en gedigen fugl på høj stang til salonskydning mod en mindre robust fugl på jorden. En tilsvarende skæbne er overgået andre selskaber.

Den første fugl, vi skød til (fra 1887 1905) var en mærkelig skabning med to halse og to hoveder, hver forsynet med krone og ring. Den har måske skulle symbolisere vore selskab som en Fugl Fønix, opstået af asken fra det selskab, der stiftedes i 1860, og som vist nok holdt sig i live til omkring 1880. I 1906 fandtes det betimeligt at revidere 1887-lovene, og i disse nye love bestemtes det, at »Fuglen, hvortil der skydes, forfærdiges i Skikkelse af en Ørn«. Det har den siden været (ligheden er måske ikke slående!), og delene, hvortil der skydes, er uændrede fra 1906.

1906 var også året, fra hvilket de nye love bestemte, at intet medlem kunne være fuglekonge mere end en gang. Man havde året før været ude for, at fuglekongen, fhv. møller J. Madsen, også havde været fuglekonge i 1888, og man havde oplevet, at fuglekongen fra 1892, købmand C.J.S. Andresen, fortsatte som fuglekonge i 1893.

1906 var et begivenhedsrigt år. Vi fik nye love, ny fugl og vi fik et emblem en sølvfugl på grøn roset, som vi stadig bærer. Men den største begivenhed var anskaffelsen og indvielsen af vor egen fane.

Den 20. juli 1906 kl. 7 morgen samledes brødrene til faneindvielse på rådhuset.

To af selskabets medstiftere slog de første søm i, dyrlæge Mortensen et for kongen og købmand Elsass et for fædrelandet. Vor formand, kancelliråd Harald Lindhard, slog det tredje søm i for selskabet.

Mange år senere skrev redaktør Tor Jørgensen i Amtsavisen, at fanen var skænket af selskabets damer. En romantisk digterimpuls må imidlertid for en stund have fået overtag over journalisten, for protokollen siger, at fanen er leveret af fanefabrikant Carl Monrad, Dannebrogsgade 14, København og betalt af selskabet med kr. 129,64.

Morgenparade 1906. Fanen er umiddelbart forinden blevet indviet. ( Foto: I Lokalhistorisk arkiv )

Vi kan idag både undre os og glæde os over den begunstigelse, vi indtil da havde nydt: Igennem 18 år som den eneste af byens foreninger at blive betroet at låne og lufte den da 104 år gamle Borgervæbningsfane der bar indskriften »Vivat Borgerdyd og Troskab«. Hvilken tillid og agtelse nød vi da ikke i datidens byråd!

Efter faneindvielsen gik man til fugleskydning med den afgående fuglekonge, fhv. møller J. Mad­ sen. Dagens ny fuglekonge blev togfører Plaugborg.

Optakten til fugleskydningen 1907 stødte på et problem. I de forløbne 3 år havde frokosten været afholdt i Kalvøpavillonen, og prisen havde været kr. 1,50 pr. kuvert, ind. øl og snaps . Selskabet betalte!

Men 1907 forlangte værten ubøjeligt kr. 1,75 pr. kuvert, hvortil kom, at han forlangte regningen betalt senest 1 måned efter! Sådanne betingelser kunne ikke accepteres, og ved forhandling med værten på Hotel Isefjord, hotelejer J.P. Sørensen, fik man tilbudt- og modtog en tilsvarende frokost for den sædvanlige pris, kr. 1,50 pr. kuvert.

Tilfældet ville for resten, skam få den, der måtte gøre sig andre tanker, at dagens fuglekonge blev hotelejer J.P. Sørensen, Hotel Isefjord.

Indtil 1917 foregik optagelse i selskabet ved ballotation på generalforsamlinger. Omhyggelige sekretærer har indført de optagnes navne i protokollen, men nogen fuldstændig medlemsfortegnelse gennem årene er det ikke muligt at fremstille.

Kriteriet for optagelse er nu, at man er fyldt 20 år og er uberygtet, at man skal have en proponent, og at optagelsen godkendes af bestyrelsen. Men lad det være slået fast, at der ved bedømmelsen hverken skeles til stillingsbetegnelse eller tegnebog.

Det har altid været estimeret at være skydebroder. Forhåbentlig må selskabet gøre sig fortjent til, at det også i fremtiden må være tilfældet.

Blandt skydebrødre gennem årene møder man adskillige, som på fortjenstfuld måde hver med sine evner og anlæg har ydet bidrag til byens og omegnens trivsel. Mange af disse mænds indsats er beskrevet af Knud Christoffersen i bogen »Købstaden Frederikssunds Historie«. Kendetegnende for dem er, at de som Tordenskjolds soldater har været aktive på flere fronter. Statuer er der ikke rejst af dem, men tre skydebrødre er dog hædret, ved at tre af vore veje er navngivet efter dem: (Sagfører) A.C. Hansensvej, (Kæmner) Bruhnsvej og (Handelsgartner) Kocksvej.

Handelsgartner Chr. Kock! Tilflyttet fra Nyborg i slutningen af 1890’erne, optaget i selskabet 1901 og indvalgt i bestyrelsen 1907. I en årrække herefter fremgår det af protokollen, at »for sangene sørger Chr. Kock«. Og det gjorde han. Blandt andet til jubilæumsfugleskydningen den 26. juli 1912 med sangen »Dejlige by ved de skovklædte strande«, den sang, som forlængst er blevet Frederikssunds »national sang«, og som derfor ofte benyttes udenfor fugleskydningsregi.

Der findes næppe den frederikssunder, som ikke føler noget ved at synge denne sang.

Når man når til sidste vers:

Var jeg en fremmed, først jeg dig søgte,

du mig så venligt tog i din favn,

gerning mig skænked’, hjem du mig bygte:

Frederikssund, ja jeg priser dit navn!

sker det, at nogle røster forstærkes, men også at andre falder fra de sidste på grund af »en klump i halsen«, fordi de formentlig ligesom Chr. Kock føler taknemlighed overfor den by og dens borgere, som blev rammen om deres livsværk.

Om en anden by har forfatteren Hans Lyngby Jepsen skrevet om modtagelsen af tilflyttere: At den »tog dem til sig … som noget naturligt …. Du er blandt venner, hvis du selv vil. Det begyndte i Guds Legems Lav, Papegøjegildet … «.

Lad mig benytte denne lejlighed til at gøre såvel Chr. Kocks som Lyngby Jepsens ord til mine og dedicere dem til vort selskab og vor by.

Kontingentforhøjelser har aldrig været nogens livret. Ved lovene af 1906 var kontingentet fastsat til 4 kr. årligt, »der opkræves fjerdingsårvis forud«. I 1908 foreslog bestyrelsen en forhøjelse til 6 kr., men generalforsamlingen gik kompromisets vej og sagde 5 kr. årligt. Alligevel bibeholdt man i mange år den skik, at selskabet betalte fugleskydningsfrokosten indtil 1917, det år, hvor »den fattige mands snaps« forsvandt. I 1917 betalte selskabet stadigvæk maden til frokosten (kr. 3.25 på Bi lidt), men snapsen var for egen regning. Tilmed måtte man for det år opkræve et ekstrakontingent på 1 kr. for at kunne gennemføre fugleskydningen.

Med referat af generalforsamlingen den 27/6 1927 slutter selskabets første protokol. Denne generalforsamling tilsluttede sig bestyrelsens forslag om ved den kommende jubilæumsfugleskydning at udnævne fire af selskabets stiftere til æresmedlemmer, nemlig dyrlæge 0. Mortensen, købmand M. Elsass, malermester L. Jensen og fhv. ekviperingshandler C. Olsen. En velfortjent æresbevisning.

1927 hos dyrlæge 0. Mortensen. Bag ham de 4 vildmænd, fra venstre: H.H. Hansen, Valdemar Jacobsen, Emanuel Nielsen og Ingvor Olsen. Foruden den fantasifulde vildmandsdragt bærer Valdemar Jacobsen et jagttrofæ. Han havde »lånt« sin søsters polarræv. Hun syntes ikke, det var morsomt. Forrest til venstre med paraply: Købmand M. Elsass. ( Foto: ?/Selskabets arkiv)

Om jubilæums fugleskydningen i juli 1927 fortæller dyrlæge Mortensens nu 70-årige søn, Carl August Mortensen: Allerede ved 6-tiden kørte en flag- og blomstersmykket bil rundt i byen og vækkede endnu slumrende borgere med rungende alarmsignaler. Forinden havde 4 vildmænd anbragt en præfabrikeret æresport foran hoveddøren.

Et så talstærkt selskab, som ses på billedet side 11, var ikke i mange år set til fuglekongens morgenarrangement. Der var dækket op i haven. Men der skete det, som mange fuglekonger siden dyrlæge Mortensen har frygtet: Det blev regnvejr. I et utroligt tempo blev huset og selv soveværelset ryddet, og morgenkaffen med tilbehør kunne indtages i tørvejr.

Protokollen, som kunne berette om livet i selskabet fra juli 1927 til maj 1944 er desværre bortkommet, men ved at læse fugleskydningsreferater fra de mellemliggende 17 år i Frederiksborg Amts Avis og ved fortsat læsning i den protokol , der er påbegyndt den 1. maj 1944, ses det ganske tydeligt, at » traditionerne blev holdt i hævd. «

Navne går ud, og nye kommer i stedet, men begivenhederne -deres tilrettelæggelse og deres afvikling- er uforandrede.

Det samme gælder de gennem årene tilbagevendende diskussioner: Om fugleskydningen skulle afholdes på en hverdag eller en søndag, om den skulle koncentreres på en eftermiddag, om aftenfesten med damer skulle flyttes til en senere aften- man kunne jo være blevet indisponeret til aftenfesten i løbet af fugleskydningsdagen. Modsat kunne man jo så være fristet til at lade fugleskydningen trække ud , hvis man ikke skulle til fest med damerne om aftenen.

Videre diskussionerne om bestyrelsens forslag om kontingentforhøjelser, bl.a. begrundet med som i 1908 at præmierne er så små i forvejen, at man ikke kan tænke sig at slå af på deres værdi og der overfor det ligeså traditionelle modargument, at vi skal passe på ikke at miste medlemmer.

1929 Skydebrødrene samlede hos fuglekongen og konditor William Ross-Jensen, foran biografen, hvor det nye rådhus nu ligger. (Foto:?/lokalhistorisk arkiv).

Ved en løselig gennemgang af Amtsavisens år gange 1927-1943 ses det, at sadelmager H. F. J. Platz den 18. juli 1930 blev udnævnt til æresmedlem. Herefter synes der at være gået 24 år, inden denne hædersbevisning igen er tildelt en skydebroder.

Om jubilæumsfugleskydningen den 15. juli 1937 beretter avisen bl.a. at» ridende herolder vækkede lidt før kl. 7 byen af morgendvalen med hornfanfarer. De var i blå kjortler og med hjælm på hovedet. Forpagter P. Mortensen, Ude Sundby førte standarten, medens slagtermester Jacobsen og søn blæste i hornene så det gjaldede. Det var et både smukt og stilfuldt påfund«.

Fugleskydning 1935.

Fuglekongen, snedkermester Peter Andersen, »farende svend« m.m. afhentes af (fra v.) slagtermester Valdemar Jacobsen, malermester Andreas Faaborg, billedhugger Emanuel Nielsen og bagermester Ingvar Olsen – klædt som farende svende. (Foto: ?/Selskabets arkiv)

og her flankeret af skjoldbærerne Jytte Jacobsen og Kirsten Hansen, døtre af henholdsvis Valdemar Jacobsen og købmand H.H. Hansen. (Foto:?/Selskabets arkiv)

Ved frokosten samme dag udtalte arrestforvarer Jensen ønsket om, at det igen måtte blive i fugleskydningsselskabet som »i gamle dage«, da høj og lav indenfor byens borgerskab mødte til den årlige fugleskydning. »Hvorfor ser man ikke mere borgmester, dommer og politimester? Nej, de tager på ferie i stedet for at mødes med byens folk. I gamle dage mødte de ikke alene op, men gik arm i arm hjem med henholdsvis en skomager, en skrædder og en tømrer. De støttede hinanden dengang!«

Talen hilstes med et mægtigt bifald.

I juli 1940 besluttede generalforsamlingen af let forståelige årsager at aflyse dette års fugleskydning. Derfor kom fuglekongen fra året før, redaktør og bladudgiver A.Fr. Theisen-Krestensen, til at beklæde posten i 2 år.

I skydemæssig henseende måtte man ligge underdrejet i krigsårene, men det gjorde bestyrelsen bestemt ikke. En ny fuglekonge skulle findes hvert år, og han blev fundet. Ved pileskydning med luftbøsser.

50 års jubilæumsfugleskydning 1937: Fuglekonge, tømrermester Otto Petersen (Foto: Henning Hansen/Selskabets arkiver)

Vore fuglekongeplatter forsvandt i disse år. I begyndelsen af 1940 meddelte Kalvøselskabet, at man ønskede platterne fjernet fra pavillonen.

Den 5. juli 1941 fortæller Amtsavisen, at fuglekongernes sølvskjolde er fundet i et hjørne på Kalvøen under noget mørklægningspapir, »men platterne er ikke fundet«. En del af dem har altså været taget ned og »opbevaret« et eller andet sted.

At det kun var en del af dem, bevises af et par vers i »En ny og sørgelig Vise«, som De 3 H’er skrev til selskabets generalforsamling den 1. maj 1944:

Paa »Øen« var en Fugleskydning flot

tilforn men nu er det jo ej saa godt.

Med Pavillonen er det saa som saa,

man ser kun Stedet, hvor den engang laa.

 

Og Fugleskydningsplatterne saa sandt

vi husker nok en Del af dem forsvandt.

Om dette kan man sige, hvad man vil,

 men Resten røg sku’ nu ad helved til.

 

Kalvøpavillonen brændte den 30. november 1943, og ved den lejlighed røg altså resten af platterne »ad helved til«.

Pavillonens brand kom ret ubelejligt for tyskerne. Det var også hensigten, at den skulle, for de havde beslaglagt den til at huse flygtninge fra den 1. december. Før den tid havde der ikke været nogen tysk indkvartering på Kalvøen, så der synes ikke at være noget hold i den antagelse, man fra tid til anden er stødt på, at platterne skulle være brugt som brændsel under de tyske kødgryder.

Allerede i maj 1944 blev der nedsat et udvalg som fik til opgave at arbejde for en rekonstruktion af platterne ved hjælp af tegninger og fotografier, som man havde, eller som fremskaffedes fra private gemmer. Udvalget bestod af malermester Rich. Faaborg, snedkermester Peter Andersen, slagtermester Valdemar Jacobsen og købmand H. H. Hansen (De 3 H’er). Det økonomiske grundlag tilvejebragtes dels ved en udbetalt forsikringssum på 1.000 kr., dels ved bidrag fra skydebrødre og fra afdøde skydebrødres efterlad­ te. Denne plattefond udviste da den ophævedes i 1964 en samlet indtægt på 2.249,88 kr. og en udgift på 2.054 kr. At regnskabet kunne balancere så fint skyld­ tes, at en del af platterne blev genskabt gratis af maler­ mester Rich. Faaborg, maler og billedhugger Emanuel Nielsen og snedkermester Peter Andersen. I øvrigt blev udførelsen overdraget politiassistent Werner Nielsen. I samme forbindelse besluttedes det, at plat­ terne så vidt muligt skulle udføres runde. Samlingen tæller i dag 90 af 98 mulige (ikke 100 mulige, fordi vi to gange har haft en fuglekonge, der regerede 2 år i træk). Den sidste rekonstruerede platte modtog vi ved en kongeaften den 28. november 1968. Det var Peter Andersens. Han overrakte os den i forbindelse med sin 75 års fødselsdag.

Andre af selskabets ejendele forsvandt også under krigen. Således vore geværer, Remington model 1867, som vi havde måttet deponere hos politiet, hvorfra tyskerne havde fjernet dem.

Derfor måtte fugleskydningen i 1945 foregå med salonbøsser, men året efter kunne man igen skyde med 4 Remington’er, som i mellemtiden var anskaffet fra Hærens Våbenarsenal. Og dermed kunne man igen leve op til 1906-lovene, som foreskrev, at » til fugleskydningen må ordentligvis kun benyttes Remingtonriffel model 1867.«

Fugleskydningen den 16. juni 1946 var en stor dag i selskabets historie. Den første rigtige fugleskydning med geværer til den gedigne fugl på høj stang efter en pause på 7 år. Ganske imponerende klaret af bestyrelsen at holde sammen på selskabet under disse forhold i så lang tid.

Ca. 150 skydebrødre deltog i marchen gennem byen til Kalvøen i en nøje fastlagt procession, som foreskrev: » Først 1 tambourmajor, dernæst 10 medlemmer af Livgardens musikkorps, 1 vogn med heste, hvori sidder kongen, formanden og Ingv. Olsen, ved hver side af vognen går 2 hellebardister, standarten, selskabets fane og 2 dannebrogsfaner, smededrengene, 2 piger med skjoldet, 4 mand med geværer og bestyrelsen, til slut de menige medlemmer.

1954, da man endnu marcherede gennem byen. Fuglekongen, autohandler Hans Nielsen og formand, cykelhandler O.J. Pedersen i spidsen for processionen. (Foto: ?/Selskabets arkiv)
Fugleskydningen den dag var en begivenhed i sig selv, men interessen for at deltage er ganske sikkert blevet øget derved, at det i forvejen var bekendtgjort, at dagen ville blive filmet, og ikke mindst- at Statsradiofonien ville sende redaktør Svend Petersen hertil for at lave reportage. Denne reportage udsendtes samme aften kl. 20.45 og påhørtes under festmiddagen, hvor der var opstillet højttalere i salen. Den 29. august samme år har formentlig også samlet stor tilslutning til en aften, hvor man viste filmen, og hvor Svend Petersen igen var kommet til stede for at »køre« pladerne, der var optaget.
De følgende 26 år forløb i smult vande, følgende den fastlagte kurs.
Enhver af begivenhederne i disse år bidrager til at fuldkommengøre billedet af livet i selskabet, men de lidt mere markante skal ikke forbigås:
På generalforsamlingen i november 1954 omtaltes behovet for en ny fane til afløsning af fanen fra 1906. En ny fane var anskaffet til fugleskydningen i august året efter, men protokollen nævner intet om nogen indvielseshøjtidelighed.
Fra 1958 opgav man af økonomiske grunde mor genmusikken, og dermed marchen gennem byen. Noget kan tyde på, at tilslutningen har været nede i en bølgedal på den tid, for sekretæren beretter om generalforsamlingen den 6. februar 1957, at forsamlingen, udover fuglekongen og 5 af bestyrelsens 7 medlemmer, »kunne tælles på en hånd«.
I 1964 beklagede skydebrødrene sig over, at de gamle Remington’er ikke mere var til at skyde med.
»De måtte være slidte« Til fugleskydningen i 1965 låntes geværer fra »Helsingørs kongelige priviligerede Skydeselskab«, men man var i mellemtiden begyndt på forskellig vis at spare sammen til nye geværer.
Da det på generalforsamlingen i 1965 blev meddelt, at der hos Hærens Vaabenarsenal var bestilt 4 karabiner model 1889 til en pris af kr. 225 pr. stk., var den da regerende fuglekonge, vognmand Johannes Jensen, den første til at tilbyde sig som giver af en af karabinerne. Andre donatorer fulgte hurtigt efter, og i løbet af få minutter var der »overtegnet«.
Karabinerne blev indviede ved en fest på Hotel Isefjord den 5. februar 1966.
De blev under kommando ført ind i salen af soldater iført infanteriuniformer fra 1889.

På kolberne fæstnede giverne en sølvplade, hvorpå deres navne var indgraverede. Aftenens menu var på 3 retter og mocca, desserten isbombe a la 1889, pris pr. kuvert kr. 18,89! For at følge linjen op, bekendtgjorde vort æresmedlem, murermester Chr. Hansen, at han var født 1889. Denne aften havde samlet 96 deltagere.

Ved en senere prøve på Hærens Vaabenarsenal viste det sig i øvrigt, at de gamle Remington’er, ladet med fabriksfremstillet ammunition, skød aldeles fortræffeligt. Denne ammunition var dog ganske kostbar, og man havde derfor i nogle år selv ladet patronerne. Unøjagtigheder i fremstillingen, måske sammenholdt med antallet af snapse til frokosten, må formodes at have været årsagen til de utilfredsstillende skyderesultater.

2 af disse geværer har vi stadig. De 2 andre blev skænket byen som gave ved dennes 300 års jubilæum i 1965. Tænkt som prydgenstande, men tillige til erindring om de mange gode borgere, som i tidens løb har bidraget til byens trivsel og udvikling, seriøst og inspirerende i deres daglige virke og for manges vedkommende tillige som medlem af byens råd og udvalg.

I moderniseret form genoptages processionen fra fuglekongens morgenreception til skydestandpladsen ved selskabets 80 års jubilæumsskydning i 1967. I blomstersmykkede biler foretoges turen gennem byen: »Forriddere« (vejvisere) musik faner fuglekonge og formand fuglen efterfulgt af skydebrødre. Denne skik følges stadig, med vægt på at befordre fuglekongen standsmæssigt. I nogle år benyttedes veteranbiler, i 1978 således verdens ældste Rover, årgang 1905, samme vogn, som Kong Haakon VII af Norge benyttede ved sin kroning i Trondheim i 1906. Den gamle flotte bil gennemførte turen, men driftssikkerheden var ikke helt i top. De seneste mange år er majestæten blevet befordret i Jaguar, stillet til rådighed af skydebroder Johan Bendixen.

Ved en ganske højtidelig morgenparade i 1967 indstiftedes det kongeemblem forgyldt sølv i ordensbånd, som siden er blevet benyttet til at hædre og kendetegne den afgående fuglekonge. 16 tidligere fuglekonger fik ved morgenparaden tildelt emblemet, som overraktes og som var bekostet af den regerende fuglekonge, slagteridirektør Vagn Jensen.

Yderligere en tradition blev grundlagt denne dag. Et af bestyrelsesmedlemmerne, købmand Peer Christensen havde fået den tanke, at vi måske kunne lade de ældre på Østergården få del i vor feststemning.

Turen fra fuglekongen til Kalvøen blev derfor lagt deromkring, og det blev en succes, til stor glæde for såvel beboere som for besøgende. I årenes løb er disse besøg udvidet til også at omfatte Tolleruphøj, Klintegården og vor egen Borgerstiftelse. Besøgene er kortvarige, men der bliver dog tid til at hilse på bekendte, musikken spiller, og fuglekongen overrækker en kurv med vin og andet mundgodt til beboerne

1968 institueredes de årlige kongeaftener, som siden har været gennemført til ære for den regerende fuglekonge og til ære for og ihukommelse af tidligere fuglekonger. Dette initiativ var også Peer Christen­ sens affødt af bestyrelsens lidt dårlige samvittighed.

Det går jo nemlig sådan, at bestyrelsen i løbet af et regeringsår kommer ganske tæt på fuglekongen og hans dronning, og det er med oprigtigt vemod, at den ved fugleskydningsmiddagen må tage afsked med dem som regentpar samtidig med, at den skal koncentrere sig om proklamationen af og hyldesten til det nye kongepar. Kongeaftenerne skal tjene til at fæstne erindringen om hver enkelt fuglekonges fortjenstfulde indsats for selskabets fortsatte trivsel.

Disse kongeaftener har et fast programpunkt: Ophængning af den afgåede fuglekonges platte på hæderspladsen i den samling, vi har på Restaurant Kalvø. Ved den første kongeaften den 28. november 1968 modtog selskabet foruden den afgåede fuglekonge, depotbestyrer Ejnar Hansens platte tillige som før omtalt snedkermester Peter Andersens rekonstruerede platte.

» Den første kongeaften den 28. november 1968«! Helt korrekt at tale om »den første« er det nu ikke. I Frederikssund Biblioteks lokalhistoriske arkiv finder man omstående fotografi med påskriften: »Fest for alle fuglekonger« fra 1930, da slagtermester Valdemar Jacobsen var fuglekonge.

Ej heller er det korrekt at tale om »indstiftelse« af kongeemblem i 1967. Det viser sig, at sådanne i hvert fald har været tildelt i 1906 og 1929 og måske også i de mellemliggende år. De var cicelerede i kanten, fuglekongens navn og årstal for erhvervelsen indgraveret og var foruden fuglen forsynet med kongekrone.

1973 og 1974 var skelsættende år i selskabet. I 1973 måtte vi opgive vor 75-årige tradition: At holde fugleskydning i Kalvøanlægget. Forinden beslutningen om at henlægge skydningerne til Klinten blev truffet, undersøgte man uden held om ekstra sikkerheds­ foranstaltninger kunne accepteres.

Disse undersøgelser omfattede blandt andet en henvendelse til landets ældste fugleskydningsselskab, »Det broderlige Skydeselskab, Papegøjegildet af 20. maj 1431« i Aalborg.

Her har man siden 1802 afholdt fugleskydning på Skovbakken ved Aalborgtårnets fod, oprindelig en nøgen bakke lidt uden for byen.

Sikkerhedsforanstaltninger har naturligvis også måttet træffes her, bl.a. ved opførelse af en skydemur, men der skydes stadig samme sted, som for 185 år siden, selv om det omliggende område forlængst er bebygget.

Vor henvendelse blev modtaget med stor hjertelighed og imødekommenhed. Ved gensidige besøg til fugleskydninger i de forløbne år er kontakten til Aalborg og derigennem til andre traditionsbærende selskaber blevet udbygget til gavn og støtte for selskaberne i bevidstheden om fællesskabet om de oprinde­ lige århundredgamle fugleskydningstraditioner.

Initiativet til disse venskabskontakter blev i 1961 taget af Aalborgselskabets formand, fabrikant Poul Wendelboe. Det har i årenes løb udviklet sig til at omfatte skydeselskaberne i Aalborg, Århus, Haderslev, Horsens, Flensborg, Frederikssund, København og Silkeborg og nogle skånske selskaber. Ved vort 90- års jubilæum i 1977 overrakte Poul Wendelboe os på Aalborgselskabets vegne den formands- og dirigentklokke, hvis malmfulde klang siden har været brugt til at kalde os til orden.

Personerne (fra venstre)

 

Siddende på gulvet:

Bagermester Ingvor Olsen (B)

Købmand Fleischer (B)

 

Siddende på stole:

Viktualiehandler A. Christensen (Fk 1915)

Hotelejer Martin Jensen, Isefjord (Fk 1922)

Slagtermester Valdemar Jacobsen (Fk 1929)

Blikkenslagermester G. Christensen(Fk 1925)

 

Stående bagerste række:

Handelsgartner Chr. Kock (Formand, Fk 1927)

Malermester Andreas Faaborg (B)

Dyrlæge O. Mortensen (æresmedlem, Fk 1926)

Sadelmager H. F.J. Platz (æresmedlem, Fk 1916)

Malermester L. V. Willumsen (Fk 1914)

 

Stående, næstbageste række:

Isenkræmmer A. Dreyer (Fk 1921)

Gårdejer N. P. Petersen (Fk 1924)

Ølhandler J. Baunehøj (Fk 1923)

Manufakturhandler Wilhelm Christensen (Fk 1920)

Tømrermester Andersen (Fk 1909)

 

(B) = Bestyrelsesmedlem                                (Fk) = Fuglekonge

1973 var også året, hvor tanken om sammenlægning med Borger- og Haandværkerforeningen blev bragt på bane. Mange af de opgaver, Borger- og Haandværkerforeningen havde haft, siden den stiftedes i 1868, og løst med held, var i tidens løb overtaget af offentlige myndigheder og faglige organisationer m.fl. Tilbage var to opgaver, hvis videreførsel i den rette, personligt engagerede ånd lå foreningens bestyrelse stærkt på sinde, nemlig administrationen af en række legater med en ikke ubetydelig samlet formue, men først og sidst af Borgerstiftelsen og omsorgen for dens beboere.

Medlemskredsene i foreningen og i selskabet var i udstrakt grad sammenfaldende, til dels også bestyrelser og endog passager i de oprindelige formålsparagraffer. Således Borger- og Haandværkerforeningens om at styrke sammenholdet mellem borgerne ved igennem sammenkomster »at forfriske sindet som en modvægt mod de daglige syslers indflydelse« og fugleskydningsselskabets om »at gavne og fornøje« og »virke hen til god forståelse og sammenhold mellem dets medlemmer, hvorfor disse ved sammenkomster kalde hinanden for brødre«.

Efter en række bestyrelsesmøder og generalforsamlinger i begge selskaber vedtoges sammenlægningen endeligt den 18. juli 1974.

Den ny sammenslutning fik navnet »Borger- og Fugleskydningsselskabet«.

Den rummer i sig fire gamle Frederikssund elementer, nemlig foruden Fugleskydningsselskabet, Borger- og Haandværkerforeningen, der i 1905 sammensluttedes med Haandværkerforeningen af 1892 og i 1966 yderligere med Frederikssund Borgerstiftelse af 1872.

Fugleskydning i Aalborg 1977. Fuglen beslås.

Foto i Aalborg Sti{tstidende med undertekst bl.a. »Her er det en gæst ved fugleskydningen, fuglekonge og tidligere mangeårig deltager i vikingespillene i Frederikssund, Sverre Wiig, der hjælper med arbejdet«.

På billedet ses (i midten) broder Kai Lübcke, Det kongelige Københavnske Skydeselskab, og yderst til højre Aalborgselskabets formand Poul Wendelboe. Vi har haft fomøjelsen at se dem begge her i Frederikssund ved flere lejligheder. (Foto: Max René, Aalborg Stiftstidende/Selskabets arkiv)

En gang om året uddeles legater, og løbende varetages opgaverne i forbindelse med Borgerstiftelsen, bl.a. sommerudflugten med beboerne, som første gang fandt sted i 1960, og som siden har været gennemført, indtil Borgerstifelsen blev solgt i XXXX?

Uberørte af sammenslutningen videreføres aktiviteterne fra Fugleskydningsselskabet efter den linje, der blev udstukket den 1. september 1887.

Til selskabets klenodier føjedes ved sammenlægningen med Borger- og Haandværkerforeningen den samling håndfremstillede laugsskilte, som snedkermester Peter Andersen i 1939 havde fremstillet og foræret Borger- og Haandværkerforeningen. Laugsskiltene –håndværkersymbolerne- kan beundres som borddekorationer ved vore sammenkomster.

Bag udformningen -en milepæl, hvorover der i en galge hænger et håndværkersymbol- ligger den farende svends årelange erindringer. Drøje tider har vel såvel Peter Andersen som andre farende svende oplevet, men Peter Andersens fortællinger om de fornøjelige stunder iblandet hans sange til eget luthakkompagnement … det var kulturhistoriske oplevelser af høj kvalitet. »Åh, disse minder … «.

På milepælene står der 101 mil. Jeg spurgte engang Peter Andersen, om det hentydede til noget bestemt. Han sagde nej, men noget skulle der jo stå.

Formanden for Borger- og Håndværkerforeningen, Slagtermester Valdemar Jacobsen (tv.) og snedkermester Peter Andersen (Foto: ?/Selskabets arkiv).

Fugleskydningstraditionerne er, som flere gange nævnt, århundredgamle. Før i tiden var en fugleskydningsdag ikke alene årets begivenhed for skydebrødrene, det var en af årets mærkedage for hele byen, og utallige gange har overskriften til et referat været »Traditionerne blev holdt i hævd«. Nu er det jo ikke sådan, at vi siger til os selv, når vi går hjemmefra: Nu skal vi ud og holde i hævd. Det sker bare, men hvem kan forklare hvordan?

Billed-Bladet’s Gyldenspjæt (redaktør Ib Boye) forsøgte i 1980 at give en forklaring. Til glæde for os anstilledes forsøget her i Frederikssund. Ib Boye beretter i bladets nr. 36/1980 om sine spørgsmål til brødrene om hvorfor man gør og siger dette og hint, at »brødrene ser nærmest bestyrtede på en mand, der kan stille et så dumt spørgsmål, men så siger man rigtignok også i en let bebrejdende tone til mig »Hvorfor? Det er jo en tradition … «.

Ib Boye skabte selv ved denne lejlighed impulsivt en ny tradition. I begejstring må vi formode over formiddagens tildragelser, overlod han ved frokosten dagens afgående fuglekonge, el-installatør Eigil Nissen, sit varemærke: Stråhatten. Efter nogle smukke ord til selskabet sagde Ib Boye blandt andet (refereret efter Frederiksborg Amts Avis): »Stråhatten har oplevet meget, men i jeres fugleskydningsselskab giver I både unge og gamle lov til at opleve. Jeg håber, at hatten far lov til at være med til at opleve i årene fremover.« Det har den fået. Den er siden gået i arv fra fuglekonge til fuglekonge.

Størrelsen passer ikke alle fuglekonger lige godt, og ad åre skal den jo nok restaureres, men hvad betyder det? Den er jo en tradition!

Det er sagt, at man ikke kan leve på traditioner, men man kan bygge på dem. Nogle af vore skikke har vi i overensstemmelse med udviklingen i dagligdagen måttet ændre og finde erstatninger for. Nye traditioner er sjældnere forekommende, og dog har den forløbne del af dette årti frembragt to. Foruden Ib Boye’s stråhat en tilføjelse til præmielisten for fugleskydningen, nemlig »Damernes trøstpræmie«, indstiftet 1984 af den da regerende dronning, Rigmor Nielsen. I gavebrevet bestemtes, at præmien skulle tilfalde den skytte der har skudt på fuglen umiddelbart før den, der har skudt brystpladen ned. Det bestemtes tillige, at kun renterne af en medfølgende obligation måtte anvendes til formålet, men i erkendelse af at prisudviklingen kan reducere beløbets købe­ kraft, er der samtidig udtrykt ønske om »at beløb, som måtte indkomme fra de af selskabets damer, som vil være med til at bevare præmien, tilskrives formuen og anbringes således, at renterne heraf kan bidrage til at imødegå en eventuel inflation«. Endelig er det bestemt, at trøstpræmien i værdi ikke må overstige værdien af den præmie, der tilfalder skytterne for nedskydning af en vinge.

Glarmester Hans H. Nielsen (Fk 1949, æresmedlem 1961)

Glarmester Hans Husmer (Fk 1968)

Glarmester Poul Husmer (Fk 1986)

Præmierne for øvrigt! Hvem tilfalder de og hvor dan? Jo, der er præmier for hver del af fuglen. Det vil sige for æbler, krone, ring, hals, hale, venstre og højre vinge og brystpladen. Der skydes for samtlige skydebrødre, hvad enten de er tilstede eller ikke. Alle medlemmernes navne er i forvejen optegnet på en liste, og skuddene afgives for dem i den rækkefølge, de står opført herpå. Der er præmie til såvel den, der nedskyder en del af fuglen som til den, der skydes for. Den, der skyder brystpladen, den sidste del af fuglen, ned, bliver kronprins. Den, han skyder for -uden at vide, hvem det er- bliver fuglekonge.

Tilslutning fra de unge og de yngres rækker er en livsbetingelse for selskabet, men det er af stor traditionsbevarende værdi, når sønner følger fædre som skydebrødre. Det har vi en række eksempler på, men vi kan i jubilæumsåret glæde os over at have Kong Husmer III på tronen. Hans farfar blev fuglekonge 1949, hans far i 1968 og han selv altså i 1986.

100 år er forløbet i gode Frederikssundborgeres fodspor. Hver enkelt af dem har sat sit præg på selskabet og mere eller mindre iøjnefaldende på byens udvikling »til gavn og fornøjelse og til fremme af borgerlig samfølelse og god forståelse mellem land og by «, som det var udtrykt i vore ældre love.

Gid denne samfølelse og forståelse også må præge livet i selskabet i fremtiden, f.eks. under det valgsprog, hvorunder vi mødtes de første 18 år:

Vivat Borgerdyd og troskab

Fuglekonger
1887
16. september
Gjæstgiver Ole Bensen
1888
3. august
Møller Johannes Madsen
1889
16. august
Slagtermester Henrik Knudsen
1890
15. august
Brændevinsbrænder Jørgen Jørgensen
1891
7. august
Skræddermester N Hans Sundberg
1892
28. juli
Købmand Chr. J. S. Andresen
1893
21. juli
Købmand Chr. J. S. Andresen
1894
13. juli
Købmand Wilhelm Madsen
1895
12. juli
Mejerist Charles Lund
1896
24. juli
Fhv. skolelærer Oluf Pedersen
1897
23. juli
Tømrermester Niels Nielsen
1898
22. juli
Købmand Peter P Smidt
1899
4. august
Malermester Richard Faaborg
1900
3. august
Murermester Hans Chr. Volter
1901
2. august
Købmand Martin Mathiasen
1902
11. juli
Købmand Chr. Mortensen
1903
10. juli
Smedemester Niels Peter Andersen
1904
12. august
Tømrermester Georg Christensen
1905
14. juli
Fhv. møller Johannes Madsen
1906
20. juli
Togfører Jens Plougborg
1907
26. juli
Hotelejer J Peter Sørensen
1908
10. juli
Karetmager Lars Peter Christensen
1909
23. juli
Tømrermester Hans Peter Andersen
1910
15. juli
Vognfabrikant Lars Peter Larsen
1911
14. juli
Handelsmand Godtfred Olsen
1912
26. juli
Realskolelærer Peter Funck
1913
18. juli
Kancelliraad Harald Lindhard
1914
17. juli
Malermester Laurits W. Willumsen
1915
16. juli
Hovmester Anders Christensen
1916
25. juli
Sadelmager Hans Fr. J. Platz
1917
13. juni
Sognefoged Peter Jakobsen
1918
19. juli
Mejeriforpagter Jens Christian Arpe
1919
25. juli
Redaktør Peter Johan Nielsen
1920
23. juli
Manufakturhandler Wilhelm Christensen
1921
15. juli
Isenkræmmer Alfred Dreyer
1922
21. juli
Hotelejer Jens Martinus Jensen
1923
20. juli
Depotejer Jens Baunehøj
1924
11. juli
Kontorbestyrer Niels Peder Pedersen
1925
9. juli
Blikkenslagermester Georg Christensen
1926
9. juli
Dyrlæge Olaf Mortensen
1927
22. juli
Handelsgartner Christian Kock
1928
20. juli
Konditor William Roos-Jensen
1929
19. juli
Slagtermester Valdemar Jacobsen
1930
18. juli
Stenhugger Emanuel Nielsen
1931
17. juli
Købmand Peter Jacob Jensen
1932
16. juli
Hotelforpagter Elias Bendtsen
1933
19. juli
Autoforhandler Laurits M. Carstensen
1934
18. juli
Snedkermester Peter Andersen
1935
17. juli
Realskolebestyrer Kristian Hatt
1936
21. juli
Tømrermester Otto Petersen
1937
15. juli
Landsretssagfører Richard Knudsen
1938
21. juli
Murermester Christian Hansen
1939
26. juli
Redaktør A. Theisen-Kristensen
1940
AFLYST
Redaktør A Theisen-Kristensen
1941
10. juli
Slagteridirektør Jens Peter Jensen
1942
22. juli
Gårdejer Jens Petersen
1943
22. juli
Købmand Max Madsen
1944
5. juni
Mejeribestyrer Jens Thingbo
1945
10. juni
Smedemester Niels Peter Nielsen
1946
16. august
Smedemester Jens Graabæk
1947
22. juni
Vognmand Oluf Larsen
1948
13. juni
Depotejer Carl Viggo Christensen
1949
19. juni
Glarmester Hans H Nielsen
1950
11. juni
Renseriejer Knud Nielsen
1951
17. juni
Slagtermester Frimoth Christiansen
1952
13. juli
Lods Karl Stæhr Hansen
1953
21. juni
Autoforhandler Hans Nielsen
1954
15. juli
Murermester Kaj Sørensen
1955
23. august
Arrestforvarer Skærbæk Nielsen
1956
6. juni
Støbemester Peter Martin Juhl
1957
5. juni
Murermester Carl Gustav Andreasen
1958
14. august
Cykelhandler Otto Johs. Pedersen
1959
11. august
Bogtrykker Eric Theisen-Kristensen
1960
30. august
Disponent Knud Bernhard Olsen
1961
9. august
Autoforhandler Otto Daniel-Jensen
1962
7. august
El-installatør Hans Christian Hansen
1963
20. august
Arkitekt Karl Alfred Sørensen
1964
18. august
Autoforhandler Axel Boesen-Nielsen
1965
7. august
Vognmand Johannes Jensen
1966
16. august
Slagteridirektør Vagn Jensen
1967
22. august
Depotbestyrer Ejnar Hansen
1968
20. august
Glarmester Hans Husmer
1969
19. august
Autolakerer Poul Hansen
1970
18. august
Fabrikant Verner Kristensen
1971
17. august
Købmand Nildorf l
1972
22. august
VVS-installatør Poul Nielsen
1973
21. august
Autoforhandler Carl Arne Aasberg
1974
20. august
Salgschef John Andersen
1975
19. august
Herreekviperingshandler Bent Christiansen
1976
17. august
Pelsavler Sverre Vig
1977
16. august
Politikommisær Rasmus Munk-Pedersen
1978
22. august
Murermester Anker Hansen
1979
21. august
El-installatør Eigil Nissen
1980
21. august
Vognmand Jens Christensen
1981
19. august
l<ørelærer Robert Aller
1982
10. august
Bademester Vibert Mortensen
1983
16. august
Major Carl Ove Nielsen
1984
13. august
Ingeniør Ole Kølby
1985
20. august
Autoforhandler Johan P. Bendixen
1986
19. august
Glarmester Poul Husmer
1987
1. september
Depotejer Mogens Svendsen
1988
16. august
Benzinforhandler Kurt Holm-Pedersen
1989
15. august
Autoforhandler Hubert Andersen
1990
14. august
Direktør Poul Calmann-Hinke
1991
20. august
Afdelingschef Mogens Christiansen
1992
18. august
VVS-installatør Jørn Lindhardt
1993
20. august
Tømrermester Ernst Hansen
1994
19. august
Luftkaptajn Stefan G. Rasmussen
1995
18. august
Autoforhandler Søren Søndergaard
1996
16. august
Direktør Mogens Pedersen
1997
15. august
Ingeniør Bert Walther
1998
14. august
Annoncekonsulent Jørn Bryde-Thomsen
1999
20. august
Autoforhandler Poul Arne Hansen
2000
18. august
Ejendomsmægler Gerhard Jensen
2001
17. august
Muremester Erling Sørensen
2002
16. august
El-installatør Finn Søndergaard
2003
15. august
Tømrermester Helge Vick
2004
20. august
Entreprenør John Jørgensen
2005
19. august
Ingeniør Asger Vestorp
2006
18. august
Erhvervsrådgiver Michael Reiselbach
2007
17. august
Diamantborer Thomas Runge
2008
22. august
Direktør Palle Søegaard
2009
21. august
Murermester Jens Munk Jensen
2010
20. august
Entreprenør Niels Martin Viuff
2011
19. august
Luftkaptajn Gert Lauritsen
2012
17. august
Automobilforhandler Gert Nielsen
2013
16. august
Murermester John Bang Nielsen
2014
15. august
Slagtermester Flemming Hansen
2015
21. august
Snedkermester Jim Lundgreen
2016
19. august
Fabrikant Erik Elmdal Jensen
2017
18. august
Ingeniør Thomas Svingfors Olesen
2018
17. august
Pejsekongen Steen Poulsen
2019
16. august
Arkitekt Thomas Krogh Jørgensen
2020
21. august
Æresmedlemmer
1915
29. juli
Kancelliraad Harald Lindhard
1927
22. juli
Dyrlæge Olaf Mortensen
1927
22. juli
Købmand Meyer Elsass
1927
22. juli
Malermester Laurits Jensen
1927
22. juli
Fhv. ekviperingshandler Christian Olsen
1930
18. november
Sadelmager Hans F.J. Platz
1954
8. november
Smedemester Niels Peter Nielsen
1959
11. juni
Murermester Christian Justesen
1961
8. november
Glarmester Hans Henrik Nilsen
1964
18. juni
Murermester Christian Hansen
1967
22. august
Snedkermester Peter Andersen
1967
22. august
Borgmester Carl Bruun
1967
22. august
Billedhugger Emanuel Nielsen
1972
22. november
Disponent Knud H.B. Olsen
1972
22. november
Redaktør Tor Jørgensen
1977
16. august
Autoforhandler Hans Peter Nielsen
1983
16. august
Arkitekt Karl Alfred Sørensen
1987
1. september
Major Carl Ove Nielsen
1989
7. november
Tømrermester Sigfred Jensen
1990
14. november
Købmand Peer Christensen
1993
2. november
Vognmand Johannes Jensen
1996
6. maj
Bademester Vibert Mortensen
2001
17. august
Former Kjeld Keldsen
2002
16. august
Vognmand Børge Th. Larsen
2004
24. maj
VVS-installatør Jørn Lindhardt
2005
10. maj
Annoncekonsulent Jørn Bryde-Thomsen
2005
19. august
Vognmand Jens Christensen
2006
18. august
Benzinforhandler Kurt Holm Pedersen
2007
17. august
Ingeniør Ole Kølby
2009
21. august
Murermester Erling Sørensen
2009
21. august
Smedemester Erik Elmdal Jensen
2010
20. august
Elektriker Finn Søndergaard
2010
20. august
Arkitekt Egon Østergaard
Slagtermester Flemming Hansen
Musikleder Frode Holdgaard
Formænd
1887-1889
By- og herredsfuldmægtig Christian Neidhardt
1889-1902
Overretssagfører Oskar Nøkkentved
1902-1915
Kancelliraad Harald Lindhard
1915
Overretssagfører Hans Larsen
1916-1919
Handelsgartner Christian Kock
1919-1920
Malermester Richard Faaborg
1920 -1929
Manufakturhandler N.C. Christensen
1929-1933
Handelsgartner Christian Kock
1933-1935
Blikkenslager Georg Christensen
1935-1939
Autoforhandler L.M. Carstensen
1939-1944
Overretssagfører Richard Knudsen
1944
Slagtermester Valdemar Jacobsen
1944-1953
Købmand Hans Henning Hansen
1953-1957
Cykelhandler Otto Johannes Pedersen
1957-1962
Autoforhandler Hans Peter Nielsen
1962-1964
Elinstallatør Hans Christian Hansen
1964-1965
Distriktschef Michael Pedersen
1965-1980
Major Carl Ove Nielsen
1980-1990
Major Otto Leisner
1990-2014
Glarmester Poul Husmer
2014-
Entreprenør Niels Martin Viuff