Historie

    BORGER-OG FUGLESKYDNINGSSELSKABET FREDERIKSSUND

    STiftet 1. september 1887

    Uddrag af 100 års fugleskydningsliv ved C.O. Nielsen

    Mellem brødre i 100 år

    I gyldne år, ja, selv i tider trange

    én gang om året hejser vi vort flag,

    gid det må blive ved til alle tider

    til ære for en fugleskydningsdag

    (De 3 H’ er 1937)

    En fugleskydningsdag! I en broget forvirring kalder blot ordet erindringer frem om en lang række fugleskydningsdage. Erindringer om glade, fornøjelige og muntre stunder blandet med vemod ved tanken om skydebrødre, vi har mistet. Men tillige iblandet- måske ubevidst og uhåndgribeligt en følelse af glæde over at have del i et fællesskab, der er arvtager af og forpligtet til videreførsel af århundredegamle fugleskydningstraditioner. Dette ubevidste måske gjort lidt mere nærværende de øjeblikke, hvor vi lægger en dæmper på munterheden, siger skål og ser alvorsfulde ud, som Billedbladets Gyldenspjæt (redaktør Ib Boye) lod det komme til udtryk i sin reportage fra vor fugleskydning i 1980.

    Siger skål! Ja, vi skal have skålen med. Den er en ligeså ældgammel og seriøs skik, som andre skikke, der har holdt fugleskydningsselskaberne og skydebroderånden vedlige gennem århundreder. Lad så udenforstående have andre tanker derom.

    Vi markerer et århundrede, men det er åbentlyst, at sæder og skikke, ånd og omgangstone i alle traditionsbærende fugleskydningsselskaber er taget i arv fra de ældste selskaber, hvis oprindelse herhjemme historisk dokumenteret findes omkring år 1400. For vort vedkommende er det nærliggende at antage, at initiativtageren til og første formand for vort selskab, by- og herredsfuldmægtig Chr. Neidhardt, direkte eller indirekte har hentet sin inspiration hos Det kgl. Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab. Han var som 25-årig kommet hertil fra København i 1881.

    Frantz Christian Henrik Neidhardt

    Den ældst kendte omtale af dette selskab, hvis navn dengang var »Hellig Trefoldigheds Laug udi Det Danske Kompagni« findes i Christoffer af Bayerens stadsret af 14/10-1443, hvori der gaves regler for dette som »forandre gamle og lignende gilder…«. (Kompagniet fik i 1447 fast ejendom i København. Heraf navnet Kompagnistræde).

    En antagelse om »Det Kgl. Kjøbenhavnske« selskabs oprindelse er, at det er oprettet som et bevidst modstykke til »Det tyske Kompagni«, oprettet i 1382 af tyske købmænd -Hanseaterne-, der dengang som panthavere havde stor indflydelse på danske økonomiske og politiske forhold. Med andre ord: Den første organiserede modstandsbevægelse med det formål at genskabe os som herrer i vort eget hus.

    Vore hundrede år er for så vidt ikke imponerende. Mange selskaber, måske de fleste, er ældre. Tilløb har der dog tidligere været her i byen. I årene efter Treårskrigen afholdtes landet over en række fugleskydninger til fordel for krigens sårede og de faldnes efterladte. Således også her i byen. Beviset for denne skydning har vi i vor samling af kongeplatter på Restaurant Kalvøen, den med inskriptionen: »Theodor Hall, 6. juli 1852« (treårsdagen for udfaldet fra Fredericia). Dette har dog formentlig været et engangsarrangement, men i 1860 stiftedes et fugleskydningsselskab, Frederikssund Skydeforening. Det omtales ved vort 25 års jubilæum den 3. september 1912 af trafikassistent Benzen, som fortalte, at selskabet (vort) var bygget op på ruinerne af et ældre fugleskydningsselskab, som ikke havde haft evne til at bestå. Det bestod dog så længe, at Arne Sundbo i sin bog »Frederikssunds og Købstaden Slangerups Historie« har ment at kunne fastslå, at »det samlede en mere eksklusiv kreds end sangforeningen« fra 1858. Lad stå hen, om det stadig er tilfældet ….

    Vor dåbsattest (den første side i protokollen fra 1887) siger:

    »Efter at der Torsdagen den 25. August 1887 ifølge Indbydelse af en del af Byens Borgere var bleven afholdt et Møde, hvortil samtlige Byens Borgere vare indbudte igjennem Isefjordposten, vedtoges det at søge dannet et borgeligt Fugleskydningsselskab for Frederikssund og Omegn og et Udvalg, bestående af By- og herreds fuldmægtig Neidhardt, Læge V. Nøkkentved, Ekviperingshandler C. Olsen, Dyrlæge Mortensen og Detaillist Alphonzo Torp nedsattes til at udarbejde udkast til love.

    Efter at disse Mænd havde endt deres Virksomhed, fremlagdes Resultatet på et almindeligt Møde Tirsdagen den 30. August 1887, hvor Lovene i 58 §§ vedtoges og Selskabet endeligt stiftedes og med Enstemmighed gaves Navnet »Det borgelige Fugleskydningsselskab for Frederikssund og Omegn«.

    Formodningen om, at Neidhardt har haft inspiration med sig andetsteds fra, bekræftes vel af den kendsgerning, at lovene i §§58 kunne fremlægges 5 dage efter det første møde samt derved, at man allerede den 16. september kunne afholde den første succesrige fugleskydning.

    Succesrig jo vist, selv om Frederiksborg Amts Avis den 20. september beretter, at »Fuglen viste sig at være en Skabning af en fast utrolig Sejlivethed, som det ikke var let at få rigtig Død på«. Det lykkedes da ej heller. Protokollen for den 17. september siger bl.a.:

    »Da Pladen ikke blev nedskudt inden Mørkets Frembrud, vedtog Bestyrelsen at lægge N(umre) på samtlige Medlemmer i en Urne, hvor et N(ummer) blev trukken af Nina Lange , nemlig No 66, hvilket er Gjæstgiver Ole Bensens No, hvorfor han blev Selskabets første Fuglekonge.«

    På et bestyrelsesmøde nogle dage forinden var dagens program gennemgået, og det var herunder betydet bestyrelsesmedlemmerne, at »Udfaldet af Skydningen bekjendtgjøres først ved Festen Kl. 8 (Aften), hvilket forudsætter streng Diskretion hos Bestyrelsen«. Sådan var det dengang, og sådan er det stadig.

    Fugleskydning 1904.

    (Foto: Johannes Hansen/selskabets arkiv)

    I nederste række »genkendes« købmand Fleischer og restauratør Lynge (begge med bowler), advokat A. C. Hansen (beskyttet med overfrakke og regnfrakke), købmand L. H. Hansen, så følger fuglekongen smedemester N. P. Andersen (bysmeden på hjørnet af Jembanegade og Kirkegade), flankeret af skjoldmøerne, tv. Bessy Jensen, senere gift med billedhugger Emanuel Nielsen og Ern Platz, gift senere med bankbogholder Gercker Larsen. Derefter følger sadelmager Platz, hestehandler m.m. Hans Jensen og kancelliråd Lindhardt, hvis datter blev gift med Axel B. Lange. Lige bag Bessy ses læge Raff (konsultation Havnegade 10) og distriktslæge og sygehuslæge (senere stiftfysikus i Hillerød) Valdemar Hansen. Bagved fuglekongen ses ors. Nøkkentved med sommerkasket, kæmner Bruhn og skoleinspektør Rudkøbing. Lidt op ad trappen møder man købmændene Sophus Hansen og Chr. Christiansen. Et par trin højere ses redaktør og proprietær Theisen-Krestensen. Ved rampen tv. møder man slagteridirektør Sieck, bag ham konditor Ross Jensen og manufakturhandler Vøhlers Petersen, de havde forretning, hvor nu Rådhuskonditoriet findes. Helt oppe i trappe»vingen« tv. ses redaktør, senere også borgmester J.P. Kostrup, Amtsavisen med hatten i nakken.

    De første 10 år foregik fugleskydningen i Jernbanehotellets have (Overfor byens nuværende station ved siden af Park Teateret).

    Kl. 7 om morgenen samledes brødrene foran rådhuset, hvor man under honnør modtog til låns Borgervæbningens fane fra 1801. Herfra marcherede man i procession gennem byen til hotellets have. Man hilste fuglen ærbødigt ved at marchere rundt om den, før man påbegyndte skydningen.

    I Jernbanehotellet havde vi vort »hjem«, indtil skydningerne i 1897 henlagdes til Kalvøen, hvor de i de følgende 75 år fandt sted under stadig mere ideelle og traditionsbærende forhold.

    Frokosten flyttedes dog først hertil fra den 12. august 1904. Ugedagen før var pavillonen blevet indviet, og frokosten har formentlig været det første større arrangement i den nye pavillon foranstående fotografi fra dagen kunne tyde på det.

    Initiativet til at få os flyttet fra Kalvøen fra og med 1973 blev taget af sejlsportsfolk, som følte sig utrygge ved vore skydninger hen over lystbådehavnen. Justitsministeriets skydebanesagkyndige måtte konstatere, at de hidtidige sikkerhedsforskrifter, som gjaldt for vore Remington geværer Model 1867, som vi brugte indtil 1964, ikke var tilstrækkelige for vore ’89-karabiner.

    Herefter blev Klinten sikkerhedsgodkendt af samme sagkyndige, og det er den stadig for vore ’89 karabiner. Men efter indsigelser fra nogle beboere bag skydestandpladsen har vi også måttet fortrække herfra og har måttet ændre vor traditionsrige skydning med gevær til en gedigen fugl på høj stang til salonskydning mod en mindre robust fugl på jorden. En tilsvarende skæbne er overgået andre selskaber.

    Den første fugl, vi skød til (fra 1887 1905) var en mærkelig skabning med to halse og to hoveder, hver forsynet med krone og ring. Den har måske skulle symbolisere vore selskab som en Fugl Fønix, opstået af asken fra det selskab, der stiftedes i 1860, og som vist nok holdt sig i live til omkring 1880. I 1906 fandtes det betimeligt at revidere 1887-lovene, og i disse nye love bestemtes det, at »Fuglen, hvortil der skydes, forfærdiges i Skikkelse af en Ørn«. Det har den siden været (ligheden er måske ikke slående!), og delene, hvortil der skydes, er uændrede fra 1906.

    1906 var også året, fra hvilket de nye love bestemte, at intet medlem kunne være fuglekonge mere end en gang. Man havde året før været ude for, at fuglekongen, fhv. møller J. Madsen, også havde været fuglekonge i 1888, og man havde oplevet, at fuglekongen fra 1892, købmand C.J.S. Andresen, fortsatte som fuglekonge i 1893.

    1906 var et begivenhedsrigt år. Vi fik nye love, ny fugl og vi fik et emblem en sølvfugl på grøn roset, som vi stadig bærer. Men den største begivenhed var anskaffelsen og indvielsen af vor egen fane.

    Den 20. juli 1906 kl. 7 morgen samledes brødrene til faneindvielse på rådhuset.

    To af selskabets medstiftere slog de første søm i, dyrlæge Mortensen et for kongen og købmand Elsass et for fædrelandet. Vor formand, kancelliråd Harald Lindhard, slog det tredje søm i for selskabet.

    Mange år senere skrev redaktør Tor Jørgensen i Amtsavisen, at fanen var skænket af selskabets damer. En romantisk digterimpuls må imidlertid for en stund have fået overtag over journalisten, for protokollen siger, at fanen er leveret af fanefabrikant Carl Monrad, Dannebrogsgade 14, København og betalt af selskabet med kr. 129,64.

    Morgenparade 1906. Fanen er umiddelbart forinden blevet indviet. ( Foto: I Lokalhistorisk arkiv )

    Vi kan idag både undre os og glæde os over den begunstigelse, vi indtil da havde nydt: Igennem 18 år som den eneste af byens foreninger at blive betroet at låne og lufte den da 104 år gamle Borgervæbningsfane der bar indskriften »Vivat Borgerdyd og Troskab«. Hvilken tillid og agtelse nød vi da ikke i datidens byråd!

    Efter faneindvielsen gik man til fugleskydning med den afgående fuglekonge, fhv. møller J. Mad­ sen. Dagens ny fuglekonge blev togfører Plaugborg.

    Optakten til fugleskydningen 1907 stødte på et problem. I de forløbne 3 år havde frokosten været afholdt i Kalvøpavillonen, og prisen havde været kr. 1,50 pr. kuvert, ind. øl og snaps . Selskabet betalte!

    Men 1907 forlangte værten ubøjeligt kr. 1,75 pr. kuvert, hvortil kom, at han forlangte regningen betalt senest 1 måned efter! Sådanne betingelser kunne ikke accepteres, og ved forhandling med værten på Hotel Isefjord, hotelejer J.P. Sørensen, fik man tilbudt- og modtog en tilsvarende frokost for den sædvanlige pris, kr. 1,50 pr. kuvert.

    Tilfældet ville for resten, skam få den, der måtte gøre sig andre tanker, at dagens fuglekonge blev hotelejer J.P. Sørensen, Hotel Isefjord.

    Indtil 1917 foregik optagelse i selskabet ved ballotation på generalforsamlinger. Omhyggelige sekretærer har indført de optagnes navne i protokollen, men nogen fuldstændig medlemsfortegnelse gennem årene er det ikke muligt at fremstille.

    Kriteriet for optagelse er nu, at man er fyldt 20 år og er uberygtet, at man skal have en proponent, og at optagelsen godkendes af bestyrelsen. Men lad det være slået fast, at der ved bedømmelsen hverken skeles til stillingsbetegnelse eller tegnebog.

    Det har altid været estimeret at være skydebroder. Forhåbentlig må selskabet gøre sig fortjent til, at det også i fremtiden må være tilfældet.

    Blandt skydebrødre gennem årene møder man adskillige, som på fortjenstfuld måde hver med sine evner og anlæg har ydet bidrag til byens og omegnens trivsel. Mange af disse mænds indsats er beskrevet af Knud Christoffersen i bogen »Købstaden Frederikssunds Historie«. Kendetegnende for dem er, at de som Tordenskjolds soldater har været aktive på flere fronter. Statuer er der ikke rejst af dem, men tre skydebrødre er dog hædret, ved at tre af vore veje er navngivet efter dem: (Sagfører) A.C. Hansensvej, (Kæmner) Bruhnsvej og (Handelsgartner) Kocksvej.

    Handelsgartner Chr. Kock! Tilflyttet fra Nyborg i slutningen af 1890’erne, optaget i selskabet 1901 og indvalgt i bestyrelsen 1907. I en årrække herefter fremgår det af protokollen, at »for sangene sørger Chr. Kock«. Og det gjorde han. Blandt andet til jubilæumsfugleskydningen den 26. juli 1912 med sangen »Dejlige by ved de skovklædte strande«, den sang, som forlængst er blevet Frederikssunds »national sang«, og som derfor ofte benyttes udenfor fugleskydningsregi.

    Der findes næppe den frederikssunder, som ikke føler noget ved at synge denne sang.

    Når man når til sidste vers:

    Var jeg en fremmed, først jeg dig søgte,

    du mig så venligt tog i din favn,

    gerning mig skænked’, hjem du mig bygte:

    Frederikssund, ja jeg priser dit navn!

    sker det, at nogle røster forstærkes, men også at andre falder fra de sidste på grund af »en klump i halsen«, fordi de formentlig ligesom Chr. Kock føler taknemlighed overfor den by og dens borgere, som blev rammen om deres livsværk.

    Om en anden by har forfatteren Hans Lyngby Jepsen skrevet om modtagelsen af tilflyttere: At den »tog dem til sig … som noget naturligt …. Du er blandt venner, hvis du selv vil. Det begyndte i Guds Legems Lav, Papegøjegildet … «.

    Lad mig benytte denne lejlighed til at gøre såvel Chr. Kocks som Lyngby Jepsens ord til mine og dedicere dem til vort selskab og vor by.

    Kontingentforhøjelser har aldrig været nogens livret. Ved lovene af 1906 var kontingentet fastsat til 4 kr. årligt, »der opkræves fjerdingsårvis forud«. I 1908 foreslog bestyrelsen en forhøjelse til 6 kr., men generalforsamlingen gik kompromisets vej og sagde 5 kr. årligt. Alligevel bibeholdt man i mange år den skik, at selskabet betalte fugleskydningsfrokosten indtil 1917, det år, hvor »den fattige mands snaps« forsvandt. I 1917 betalte selskabet stadigvæk maden til frokosten (kr. 3.25 på Bi lidt), men snapsen var for egen regning. Tilmed måtte man for det år opkræve et ekstrakontingent på 1 kr. for at kunne gennemføre fugleskydningen.

    Med referat af generalforsamlingen den 27/6 1927 slutter selskabets første protokol. Denne generalforsamling tilsluttede sig bestyrelsens forslag om ved den kommende jubilæumsfugleskydning at udnævne fire af selskabets stiftere til æresmedlemmer, nemlig dyrlæge 0. Mortensen, købmand M. Elsass, malermester L. Jensen og fhv. ekviperingshandler C. Olsen. En velfortjent æresbevisning.

    1927 hos dyrlæge 0. Mortensen. Bag ham de 4 vildmænd, fra venstre: H.H. Hansen, Valdemar Jacobsen, Emanuel Nielsen og Ingvor Olsen. Foruden den fantasifulde vildmandsdragt bærer Valdemar Jacobsen et jagttrofæ. Han havde »lånt« sin søsters polarræv. Hun syntes ikke, det var morsomt. Forrest til venstre med paraply: Købmand M. Elsass. ( Foto: ?/Selskabets arkiv)

    Om jubilæums fugleskydningen i juli 1927 fortæller dyrlæge Mortensens nu 70-årige søn, Carl August Mortensen: Allerede ved 6-tiden kørte en flag- og blomstersmykket bil rundt i byen og vækkede endnu slumrende borgere med rungende alarmsignaler. Forinden havde 4 vildmænd anbragt en præfabrikeret æresport foran hoveddøren.

    Et så talstærkt selskab, som ses på billedet side 11, var ikke i mange år set til fuglekongens morgenarrangement. Der var dækket op i haven. Men der skete det, som mange fuglekonger siden dyrlæge Mortensen har frygtet: Det blev regnvejr. I et utroligt tempo blev huset og selv soveværelset ryddet, og morgenkaffen med tilbehør kunne indtages i tørvejr.

    Protokollen, som kunne berette om livet i selskabet fra juli 1927 til maj 1944 er desværre bortkommet, men ved at læse fugleskydningsreferater fra de mellemliggende 17 år i Frederiksborg Amts Avis og ved fortsat læsning i den protokol , der er påbegyndt den 1. maj 1944, ses det ganske tydeligt, at » traditionerne blev holdt i hævd. «

    Navne går ud, og nye kommer i stedet, men begivenhederne -deres tilrettelæggelse og deres afvikling- er uforandrede.

    Det samme gælder de gennem årene tilbagevendende diskussioner: Om fugleskydningen skulle afholdes på en hverdag eller en søndag, om den skulle koncentreres på en eftermiddag, om aftenfesten med damer skulle flyttes til en senere aften- man kunne jo være blevet indisponeret til aftenfesten i løbet af fugleskydningsdagen. Modsat kunne man jo så være fristet til at lade fugleskydningen trække ud , hvis man ikke skulle til fest med damerne om aftenen.

    Videre diskussionerne om bestyrelsens forslag om kontingentforhøjelser, bl.a. begrundet med som i 1908 at præmierne er så små i forvejen, at man ikke kan tænke sig at slå af på deres værdi og der overfor det ligeså traditionelle modargument, at vi skal passe på ikke at miste medlemmer.

    1929 Skydebrødrene samlede hos fuglekongen og konditor William Ross-Jensen, foran biografen, hvor det nye rådhus nu ligger. (Foto:?/lokalhistorisk arkiv).

    Ved en løselig gennemgang af Amtsavisens år gange 1927-1943 ses det, at sadelmager H. F. J. Platz den 18. juli 1930 blev udnævnt til æresmedlem. Herefter synes der at være gået 24 år, inden denne hædersbevisning igen er tildelt en skydebroder.

    Om jubilæumsfugleskydningen den 15. juli 1937 beretter avisen bl.a. at» ridende herolder vækkede lidt før kl. 7 byen af morgendvalen med hornfanfarer. De var i blå kjortler og med hjælm på hovedet. Forpagter P. Mortensen, Ude Sundby førte standarten, medens slagtermester Jacobsen og søn blæste i hornene så det gjaldede. Det var et både smukt og stilfuldt påfund«.

    Fugleskydning 1935.

    Fuglekongen, snedkermester Peter Andersen, »farende svend« m.m. afhentes af (fra v.) slagtermester Valdemar Jacobsen, malermester Andreas Faaborg, billedhugger Emanuel Nielsen og bagermester Ingvar Olsen – klædt som farende svende. (Foto: ?/Selskabets arkiv)

    og her flankeret af skjoldbærerne Jytte Jacobsen og Kirsten Hansen, døtre af henholdsvis Valdemar Jacobsen og købmand H.H. Hansen. (Foto:?/Selskabets arkiv)

    Ved frokosten samme dag udtalte arrestforvarer Jensen ønsket om, at det igen måtte blive i fugleskydningsselskabet som »i gamle dage«, da høj og lav indenfor byens borgerskab mødte til den årlige fugleskydning. »Hvorfor ser man ikke mere borgmester, dommer og politimester? Nej, de tager på ferie i stedet for at mødes med byens folk. I gamle dage mødte de ikke alene op, men gik arm i arm hjem med henholdsvis en skomager, en skrædder og en tømrer. De støttede hinanden dengang!«

    Talen hilstes med et mægtigt bifald.

    I juli 1940 besluttede generalforsamlingen af let forståelige årsager at aflyse dette års fugleskydning. Derfor kom fuglekongen fra året før, redaktør og bladudgiver A.Fr. Theisen-Krestensen, til at beklæde posten i 2 år.

    I skydemæssig henseende måtte man ligge underdrejet i krigsårene, men det gjorde bestyrelsen bestemt ikke. En ny fuglekonge skulle findes hvert år, og han blev fundet. Ved pileskydning med luftbøsser.

    50 års jubilæumsfugleskydning 1937: Fuglekonge, tømrermester Otto Petersen (Foto: Henning Hansen/Selskabets arkiver)

    Vore fuglekongeplatter forsvandt i disse år. I begyndelsen af 1940 meddelte Kalvøselskabet, at man ønskede platterne fjernet fra pavillonen.

    Den 5. juli 1941 fortæller Amtsavisen, at fuglekongernes sølvskjolde er fundet i et hjørne på Kalvøen under noget mørklægningspapir, »men platterne er ikke fundet«. En del af dem har altså været taget ned og »opbevaret« et eller andet sted.

    At det kun var en del af dem, bevises af et par vers i »En ny og sørgelig Vise«, som De 3 H’er skrev til selskabets generalforsamling den 1. maj 1944:

    Paa »Øen« var en Fugleskydning flot

    tilforn men nu er det jo ej saa godt.

    Med Pavillonen er det saa som saa,

    man ser kun Stedet, hvor den engang laa.

     

    Og Fugleskydningsplatterne saa sandt

    vi husker nok en Del af dem forsvandt.

    Om dette kan man sige, hvad man vil,

     men Resten røg sku’ nu ad helved til.

     

    Kalvøpavillonen brændte den 30. november 1943, og ved den lejlighed røg altså resten af platterne »ad helved til«.

    Pavillonens brand kom ret ubelejligt for tyskerne. Det var også hensigten, at den skulle, for de havde beslaglagt den til at huse flygtninge fra den 1. december. Før den tid havde der ikke været nogen tysk indkvartering på Kalvøen, så der synes ikke at være noget hold i den antagelse, man fra tid til anden er stødt på, at platterne skulle være brugt som brændsel under de tyske kødgryder.

    Allerede i maj 1944 blev der nedsat et udvalg som fik til opgave at arbejde for en rekonstruktion af platterne ved hjælp af tegninger og fotografier, som man havde, eller som fremskaffedes fra private gemmer. Udvalget bestod af malermester Rich. Faaborg, snedkermester Peter Andersen, slagtermester Valdemar Jacobsen og købmand H. H. Hansen (De 3 H’er). Det økonomiske grundlag tilvejebragtes dels ved en udbetalt forsikringssum på 1.000 kr., dels ved bidrag fra skydebrødre og fra afdøde skydebrødres efterlad­ te. Denne plattefond udviste da den ophævedes i 1964 en samlet indtægt på 2.249,88 kr. og en udgift på 2.054 kr. At regnskabet kunne balancere så fint skyld­ tes, at en del af platterne blev genskabt gratis af maler­ mester Rich. Faaborg, maler og billedhugger Emanuel Nielsen og snedkermester Peter Andersen. I øvrigt blev udførelsen overdraget politiassistent Werner Nielsen. I samme forbindelse besluttedes det, at plat­ terne så vidt muligt skulle udføres runde. Samlingen tæller i dag 90 af 98 mulige (ikke 100 mulige, fordi vi to gange har haft en fuglekonge, der regerede 2 år i træk). Den sidste rekonstruerede platte modtog vi ved en kongeaften den 28. november 1968. Det var Peter Andersens. Han overrakte os den i forbindelse med sin 75 års fødselsdag.

    Andre af selskabets ejendele forsvandt også under krigen. Således vore geværer, Remington model 1867, som vi havde måttet deponere hos politiet, hvorfra tyskerne havde fjernet dem.

    Derfor måtte fugleskydningen i 1945 foregå med salonbøsser, men året efter kunne man igen skyde med 4 Remington’er, som i mellemtiden var anskaffet fra Hærens Våbenarsenal. Og dermed kunne man igen leve op til 1906-lovene, som foreskrev, at » til fugleskydningen må ordentligvis kun benyttes Remingtonriffel model 1867.«

    Fugleskydningen den 16. juni 1946 var en stor dag i selskabets historie. Den første rigtige fugleskydning med geværer til den gedigne fugl på høj stang efter en pause på 7 år. Ganske imponerende klaret af bestyrelsen at holde sammen på selskabet under disse forhold i så lang tid.

    Ca. 150 skydebrødre deltog i marchen gennem byen til Kalvøen i en nøje fastlagt procession, som foreskrev: » Først 1 tambourmajor, dernæst 10 medlemmer af Livgardens musikkorps, 1 vogn med heste, hvori sidder kongen, formanden og Ingv. Olsen, ved hver side af vognen går 2 hellebardister, standarten, selskabets fane og 2 dannebrogsfaner, smededrengene, 2 piger med skjoldet, 4 mand med geværer og bestyrelsen, til slut de menige medlemmer.

    1954, da man endnu marcherede gennem byen. Fuglekongen, autohandler Hans Nielsen og formand, cykelhandler O.J. Pedersen i spidsen for processionen. (Foto: ?/Selskabets arkiv)
    Fugleskydningen den dag var en begivenhed i sig selv, men interessen for at deltage er ganske sikkert blevet øget derved, at det i forvejen var bekendtgjort, at dagen ville blive filmet, og ikke mindst- at Statsradiofonien ville sende redaktør Svend Petersen hertil for at lave reportage. Denne reportage udsendtes samme aften kl. 20.45 og påhørtes under festmiddagen, hvor der var opstillet højttalere i salen. Den 29. august samme år har formentlig også samlet stor tilslutning til en aften, hvor man viste filmen, og hvor Svend Petersen igen var kommet til stede for at »køre« pladerne, der var optaget.
    De følgende 26 år forløb i smult vande, følgende den fastlagte kurs.
    Enhver af begivenhederne i disse år bidrager til at fuldkommengøre billedet af livet i selskabet, men de lidt mere markante skal ikke forbigås:
    På generalforsamlingen i november 1954 omtaltes behovet for en ny fane til afløsning af fanen fra 1906. En ny fane var anskaffet til fugleskydningen i august året efter, men protokollen nævner intet om nogen indvielseshøjtidelighed.
    Fra 1958 opgav man af økonomiske grunde mor genmusikken, og dermed marchen gennem byen. Noget kan tyde på, at tilslutningen har været nede i en bølgedal på den tid, for sekretæren beretter om generalforsamlingen den 6. februar 1957, at forsamlingen, udover fuglekongen og 5 af bestyrelsens 7 medlemmer, »kunne tælles på en hånd«.
    I 1964 beklagede skydebrødrene sig over, at de gamle Remington’er ikke mere var til at skyde med.
    »De måtte være slidte« Til fugleskydningen i 1965 låntes geværer fra »Helsingørs kongelige priviligerede Skydeselskab«, men man var i mellemtiden begyndt på forskellig vis at spare sammen til nye geværer.
    Da det på generalforsamlingen i 1965 blev meddelt, at der hos Hærens Vaabenarsenal var bestilt 4 karabiner model 1889 til en pris af kr. 225 pr. stk., var den da regerende fuglekonge, vognmand Johannes Jensen, den første til at tilbyde sig som giver af en af karabinerne. Andre donatorer fulgte hurtigt efter, og i løbet af få minutter var der »overtegnet«.
    Karabinerne blev indviede ved en fest på Hotel Isefjord den 5. februar 1966.
    De blev under kommando ført ind i salen af soldater iført infanteriuniformer fra 1889.

    På kolberne fæstnede giverne en sølvplade, hvorpå deres navne var indgraverede. Aftenens menu var på 3 retter og mocca, desserten isbombe a la 1889, pris pr. kuvert kr. 18,89! For at følge linjen op, bekendtgjorde vort æresmedlem, murermester Chr. Hansen, at han var født 1889. Denne aften havde samlet 96 deltagere.

    Ved en senere prøve på Hærens Vaabenarsenal viste det sig i øvrigt, at de gamle Remington’er, ladet med fabriksfremstillet ammunition, skød aldeles fortræffeligt. Denne ammunition var dog ganske kostbar, og man havde derfor i nogle år selv ladet patronerne. Unøjagtigheder i fremstillingen, måske sammenholdt med antallet af snapse til frokosten, må formodes at have været årsagen til de utilfredsstillende skyderesultater.

    2 af disse geværer har vi stadig. De 2 andre blev skænket byen som gave ved dennes 300 års jubilæum i 1965. Tænkt som prydgenstande, men tillige til erindring om de mange gode borgere, som i tidens løb har bidraget til byens trivsel og udvikling, seriøst og inspirerende i deres daglige virke og for manges vedkommende tillige som medlem af byens råd og udvalg.

    I moderniseret form genoptages processionen fra fuglekongens morgenreception til skydestandpladsen ved selskabets 80 års jubilæumsskydning i 1967. I blomstersmykkede biler foretoges turen gennem byen: »Forriddere« (vejvisere) musik faner fuglekonge og formand fuglen efterfulgt af skydebrødre. Denne skik følges stadig, med vægt på at befordre fuglekongen standsmæssigt. I nogle år benyttedes veteranbiler, i 1978 således verdens ældste Rover, årgang 1905, samme vogn, som Kong Haakon VII af Norge benyttede ved sin kroning i Trondheim i 1906. Den gamle flotte bil gennemførte turen, men driftssikkerheden var ikke helt i top. De seneste mange år er majestæten blevet befordret i Jaguar, stillet til rådighed af skydebroder Johan Bendixen.

    Ved en ganske højtidelig morgenparade i 1967 indstiftedes det kongeemblem forgyldt sølv i ordensbånd, som siden er blevet benyttet til at hædre og kendetegne den afgående fuglekonge. 16 tidligere fuglekonger fik ved morgenparaden tildelt emblemet, som overraktes og som var bekostet af den regerende fuglekonge, slagteridirektør Vagn Jensen.

    Yderligere en tradition blev grundlagt denne dag. Et af bestyrelsesmedlemmerne, købmand Peer Christensen havde fået den tanke, at vi måske kunne lade de ældre på Østergården få del i vor feststemning.

    Turen fra fuglekongen til Kalvøen blev derfor lagt deromkring, og det blev en succes, til stor glæde for såvel beboere som for besøgende. I årenes løb er disse besøg udvidet til også at omfatte Tolleruphøj, Klintegården og vor egen Borgerstiftelse. Besøgene er kortvarige, men der bliver dog tid til at hilse på bekendte, musikken spiller, og fuglekongen overrækker en kurv med vin og andet mundgodt til beboerne

    1968 institueredes de årlige kongeaftener, som siden har været gennemført til ære for den regerende fuglekonge og til ære for og ihukommelse af tidligere fuglekonger. Dette initiativ var også Peer Christen­ sens affødt af bestyrelsens lidt dårlige samvittighed.

    Det går jo nemlig sådan, at bestyrelsen i løbet af et regeringsår kommer ganske tæt på fuglekongen og hans dronning, og det er med oprigtigt vemod, at den ved fugleskydningsmiddagen må tage afsked med dem som regentpar samtidig med, at den skal koncentrere sig om proklamationen af og hyldesten til det nye kongepar. Kongeaftenerne skal tjene til at fæstne erindringen om hver enkelt fuglekonges fortjenstfulde indsats for selskabets fortsatte trivsel.

    Disse kongeaftener har et fast programpunkt: Ophængning af den afgåede fuglekonges platte på hæderspladsen i den samling, vi har på Restaurant Kalvø. Ved den første kongeaften den 28. november 1968 modtog selskabet foruden den afgåede fuglekonge, depotbestyrer Ejnar Hansens platte tillige som før omtalt snedkermester Peter Andersens rekonstruerede platte.

    » Den første kongeaften den 28. november 1968«! Helt korrekt at tale om »den første« er det nu ikke. I Frederikssund Biblioteks lokalhistoriske arkiv finder man omstående fotografi med påskriften: »Fest for alle fuglekonger« fra 1930, da slagtermester Valdemar Jacobsen var fuglekonge.

    Ej heller er det korrekt at tale om »indstiftelse« af kongeemblem i 1967. Det viser sig, at sådanne i hvert fald har været tildelt i 1906 og 1929 og måske også i de mellemliggende år. De var cicelerede i kanten, fuglekongens navn og årstal for erhvervelsen indgraveret og var foruden fuglen forsynet med kongekrone.

    1973 og 1974 var skelsættende år i selskabet. I 1973 måtte vi opgive vor 75-årige tradition: At holde fugleskydning i Kalvøanlægget. Forinden beslutningen om at henlægge skydningerne til Klinten blev truffet, undersøgte man uden held om ekstra sikkerheds­ foranstaltninger kunne accepteres.

    Disse undersøgelser omfattede blandt andet en henvendelse til landets ældste fugleskydningsselskab, »Det broderlige Skydeselskab, Papegøjegildet af 20. maj 1431« i Aalborg.

    Her har man siden 1802 afholdt fugleskydning på Skovbakken ved Aalborgtårnets fod, oprindelig en nøgen bakke lidt uden for byen.

    Sikkerhedsforanstaltninger har naturligvis også måttet træffes her, bl.a. ved opførelse af en skydemur, men der skydes stadig samme sted, som for 185 år siden, selv om det omliggende område forlængst er bebygget.

    Vor henvendelse blev modtaget med stor hjertelighed og imødekommenhed. Ved gensidige besøg til fugleskydninger i de forløbne år er kontakten til Aalborg og derigennem til andre traditionsbærende selskaber blevet udbygget til gavn og støtte for selskaberne i bevidstheden om fællesskabet om de oprinde­ lige århundredgamle fugleskydningstraditioner.

    Initiativet til disse venskabskontakter blev i 1961 taget af Aalborgselskabets formand, fabrikant Poul Wendelboe. Det har i årenes løb udviklet sig til at omfatte skydeselskaberne i Aalborg, Århus, Haderslev, Horsens, Flensborg, Frederikssund, København og Silkeborg og nogle skånske selskaber. Ved vort 90- års jubilæum i 1977 overrakte Poul Wendelboe os på Aalborgselskabets vegne den formands- og dirigentklokke, hvis malmfulde klang siden har været brugt til at kalde os til orden.

    Personerne (fra venstre)

     

    Siddende på gulvet:

    Bagermester Ingvor Olsen (B)

    Købmand Fleischer (B)

     

    Siddende på stole:

    Viktualiehandler A. Christensen (Fk 1915)

    Hotelejer Martin Jensen, Isefjord (Fk 1922)

    Slagtermester Valdemar Jacobsen (Fk 1929)

    Blikkenslagermester G. Christensen(Fk 1925)

     

    Stående bagerste række:

    Handelsgartner Chr. Kock (Formand, Fk 1927)

    Malermester Andreas Faaborg (B)

    Dyrlæge O. Mortensen (æresmedlem, Fk 1926)

    Sadelmager H. F.J. Platz (æresmedlem, Fk 1916)

    Malermester L. V. Willumsen (Fk 1914)

     

    Stående, næstbageste række:

    Isenkræmmer A. Dreyer (Fk 1921)

    Gårdejer N. P. Petersen (Fk 1924)

    Ølhandler J. Baunehøj (Fk 1923)

    Manufakturhandler Wilhelm Christensen (Fk 1920)

    Tømrermester Andersen (Fk 1909)

     

    (B) = Bestyrelsesmedlem                                (Fk) = Fuglekonge

    1973 var også året, hvor tanken om sammenlægning med Borger- og Haandværkerforeningen blev bragt på bane. Mange af de opgaver, Borger- og Haandværkerforeningen havde haft, siden den stiftedes i 1868, og løst med held, var i tidens løb overtaget af offentlige myndigheder og faglige organisationer m.fl. Tilbage var to opgaver, hvis videreførsel i den rette, personligt engagerede ånd lå foreningens bestyrelse stærkt på sinde, nemlig administrationen af en række legater med en ikke ubetydelig samlet formue, men først og sidst af Borgerstiftelsen og omsorgen for dens beboere.

    Medlemskredsene i foreningen og i selskabet var i udstrakt grad sammenfaldende, til dels også bestyrelser og endog passager i de oprindelige formålsparagraffer. Således Borger- og Haandværkerforeningens om at styrke sammenholdet mellem borgerne ved igennem sammenkomster »at forfriske sindet som en modvægt mod de daglige syslers indflydelse« og fugleskydningsselskabets om »at gavne og fornøje« og »virke hen til god forståelse og sammenhold mellem dets medlemmer, hvorfor disse ved sammenkomster kalde hinanden for brødre«.

    Efter en række bestyrelsesmøder og generalforsamlinger i begge selskaber vedtoges sammenlægningen endeligt den 18. juli 1974.

    Den ny sammenslutning fik navnet »Borger- og Fugleskydningsselskabet«.

    Den rummer i sig fire gamle Frederikssund elementer, nemlig foruden Fugleskydningsselskabet, Borger- og Haandværkerforeningen, der i 1905 sammensluttedes med Haandværkerforeningen af 1892 og i 1966 yderligere med Frederikssund Borgerstiftelse af 1872.

    Fugleskydning i Aalborg 1977. Fuglen beslås.

    Foto i Aalborg Sti{tstidende med undertekst bl.a. »Her er det en gæst ved fugleskydningen, fuglekonge og tidligere mangeårig deltager i vikingespillene i Frederikssund, Sverre Wiig, der hjælper med arbejdet«.

    På billedet ses (i midten) broder Kai Lübcke, Det kongelige Københavnske Skydeselskab, og yderst til højre Aalborgselskabets formand Poul Wendelboe. Vi har haft fomøjelsen at se dem begge her i Frederikssund ved flere lejligheder. (Foto: Max René, Aalborg Stiftstidende/Selskabets arkiv)

    En gang om året uddeles legater, og løbende varetages opgaverne i forbindelse med Borgerstiftelsen, bl.a. sommerudflugten med beboerne, som første gang fandt sted i 1960, og som siden har været gennemført, indtil Borgerstifelsen blev solgt i XXXX?

    Uberørte af sammenslutningen videreføres aktiviteterne fra Fugleskydningsselskabet efter den linje, der blev udstukket den 1. september 1887.

    Til selskabets klenodier føjedes ved sammenlægningen med Borger- og Haandværkerforeningen den samling håndfremstillede laugsskilte, som snedkermester Peter Andersen i 1939 havde fremstillet og foræret Borger- og Haandværkerforeningen. Laugsskiltene –håndværkersymbolerne- kan beundres som borddekorationer ved vore sammenkomster.

    Bag udformningen -en milepæl, hvorover der i en galge hænger et håndværkersymbol- ligger den farende svends årelange erindringer. Drøje tider har vel såvel Peter Andersen som andre farende svende oplevet, men Peter Andersens fortællinger om de fornøjelige stunder iblandet hans sange til eget luthakkompagnement … det var kulturhistoriske oplevelser af høj kvalitet. »Åh, disse minder … «.

    På milepælene står der 101 mil. Jeg spurgte engang Peter Andersen, om det hentydede til noget bestemt. Han sagde nej, men noget skulle der jo stå.

    Formanden for Borger- og Håndværkerforeningen, Slagtermester Valdemar Jacobsen (tv.) og snedkermester Peter Andersen (Foto: ?/Selskabets arkiv).

    Fugleskydningstraditionerne er, som flere gange nævnt, århundredgamle. Før i tiden var en fugleskydningsdag ikke alene årets begivenhed for skydebrødrene, det var en af årets mærkedage for hele byen, og utallige gange har overskriften til et referat været »Traditionerne blev holdt i hævd«. Nu er det jo ikke sådan, at vi siger til os selv, når vi går hjemmefra: Nu skal vi ud og holde i hævd. Det sker bare, men hvem kan forklare hvordan?

    Billed-Bladet’s Gyldenspjæt (redaktør Ib Boye) forsøgte i 1980 at give en forklaring. Til glæde for os anstilledes forsøget her i Frederikssund. Ib Boye beretter i bladets nr. 36/1980 om sine spørgsmål til brødrene om hvorfor man gør og siger dette og hint, at »brødrene ser nærmest bestyrtede på en mand, der kan stille et så dumt spørgsmål, men så siger man rigtignok også i en let bebrejdende tone til mig »Hvorfor? Det er jo en tradition … «.

    Ib Boye skabte selv ved denne lejlighed impulsivt en ny tradition. I begejstring må vi formode over formiddagens tildragelser, overlod han ved frokosten dagens afgående fuglekonge, el-installatør Eigil Nissen, sit varemærke: Stråhatten. Efter nogle smukke ord til selskabet sagde Ib Boye blandt andet (refereret efter Frederiksborg Amts Avis): »Stråhatten har oplevet meget, men i jeres fugleskydningsselskab giver I både unge og gamle lov til at opleve. Jeg håber, at hatten far lov til at være med til at opleve i årene fremover.« Det har den fået. Den er siden gået i arv fra fuglekonge til fuglekonge.

    Størrelsen passer ikke alle fuglekonger lige godt, og ad åre skal den jo nok restaureres, men hvad betyder det? Den er jo en tradition!

    Det er sagt, at man ikke kan leve på traditioner, men man kan bygge på dem. Nogle af vore skikke har vi i overensstemmelse med udviklingen i dagligdagen måttet ændre og finde erstatninger for. Nye traditioner er sjældnere forekommende, og dog har den forløbne del af dette årti frembragt to. Foruden Ib Boye’s stråhat en tilføjelse til præmielisten for fugleskydningen, nemlig »Damernes trøstpræmie«, indstiftet 1984 af den da regerende dronning, Rigmor Nielsen. I gavebrevet bestemtes, at præmien skulle tilfalde den skytte der har skudt på fuglen umiddelbart før den, der har skudt brystpladen ned. Det bestemtes tillige, at kun renterne af en medfølgende obligation måtte anvendes til formålet, men i erkendelse af at prisudviklingen kan reducere beløbets købe­ kraft, er der samtidig udtrykt ønske om »at beløb, som måtte indkomme fra de af selskabets damer, som vil være med til at bevare præmien, tilskrives formuen og anbringes således, at renterne heraf kan bidrage til at imødegå en eventuel inflation«. Endelig er det bestemt, at trøstpræmien i værdi ikke må overstige værdien af den præmie, der tilfalder skytterne for nedskydning af en vinge.

    Glarmester Hans H. Nielsen (Fk 1949, æresmedlem 1961)

    Glarmester Hans Husmer (Fk 1968)

    Glarmester Poul Husmer (Fk 1986)

    Præmierne for øvrigt! Hvem tilfalder de og hvor dan? Jo, der er præmier for hver del af fuglen. Det vil sige for æbler, krone, ring, hals, hale, venstre og højre vinge og brystpladen. Der skydes for samtlige skydebrødre, hvad enten de er tilstede eller ikke. Alle medlemmernes navne er i forvejen optegnet på en liste, og skuddene afgives for dem i den rækkefølge, de står opført herpå. Der er præmie til såvel den, der nedskyder en del af fuglen som til den, der skydes for. Den, der skyder brystpladen, den sidste del af fuglen, ned, bliver kronprins. Den, han skyder for -uden at vide, hvem det er- bliver fuglekonge.

    Tilslutning fra de unge og de yngres rækker er en livsbetingelse for selskabet, men det er af stor traditionsbevarende værdi, når sønner følger fædre som skydebrødre. Det har vi en række eksempler på, men vi kan i jubilæumsåret glæde os over at have Kong Husmer III på tronen. Hans farfar blev fuglekonge 1949, hans far i 1968 og han selv altså i 1986.

    100 år er forløbet i gode Frederikssundborgeres fodspor. Hver enkelt af dem har sat sit præg på selskabet og mere eller mindre iøjnefaldende på byens udvikling »til gavn og fornøjelse og til fremme af borgerlig samfølelse og god forståelse mellem land og by «, som det var udtrykt i vore ældre love.

    Gid denne samfølelse og forståelse også må præge livet i selskabet i fremtiden, f.eks. under det valgsprog, hvorunder vi mødtes de første 18 år:

    Vivat Borgerdyd og troskab

    Fuglekonger
    1887
    16. september
    Gjæstgiver Ole Bensen
    1888
    3. august
    Møller Johannes Madsen
    1889
    16. august
    Slagtermester Henrik Knudsen
    1890
    15. august
    Brændevinsbrænder Jørgen Jørgensen
    1891
    7. august
    Skræddermester N Hans Sundberg
    1892
    28. juli
    Købmand Chr. J. S. Andresen
    1893
    21. juli
    Købmand Chr. J. S. Andresen
    1894
    13. juli
    Købmand Wilhelm Madsen
    1895
    12. juli
    Mejerist Charles Lund
    1896
    24. juli
    Fhv. skolelærer Oluf Pedersen
    1897
    23. juli
    Tømrermester Niels Nielsen
    1898
    22. juli
    Købmand Peter P Smidt
    1899
    4. august
    Malermester Richard Faaborg
    1900
    3. august
    Murermester Hans Chr. Volter
    1901
    2. august
    Købmand Martin Mathiasen
    1902
    11. juli
    Købmand Chr. Mortensen
    1903
    10. juli
    Smedemester Niels Peter Andersen
    1904
    12. august
    Tømrermester Georg Christensen
    1905
    14. juli
    Fhv. møller Johannes Madsen
    1906
    20. juli
    Togfører Jens Plougborg
    1907
    26. juli
    Hotelejer J Peter Sørensen
    1908
    10. juli
    Karetmager Lars Peter Christensen
    1909
    23. juli
    Tømrermester Hans Peter Andersen
    1910
    15. juli
    Vognfabrikant Lars Peter Larsen
    1911
    14. juli
    Handelsmand Godtfred Olsen
    1912
    26. juli
    Realskolelærer Peter Funck
    1913
    18. juli
    Kancelliraad Harald Lindhard
    1914
    17. juli
    Malermester Laurits W. Willumsen
    1915
    16. juli
    Hovmester Anders Christensen
    1916
    25. juli
    Sadelmager Hans Fr. J. Platz
    1917
    13. juni
    Sognefoged Peter Jakobsen
    1918
    19. juli
    Mejeriforpagter Jens Christian Arpe
    1919
    25. juli
    Redaktør Peter Johan Nielsen
    1920
    23. juli
    Manufakturhandler Wilhelm Christensen
    1921
    15. juli
    Isenkræmmer Alfred Dreyer
    1922
    21. juli
    Hotelejer Jens Martinus Jensen
    1923
    20. juli
    Depotejer Jens Baunehøj
    1924
    11. juli
    Kontorbestyrer Niels Peder Pedersen
    1925
    9. juli
    Blikkenslagermester Georg Christensen
    1926
    9. juli
    Dyrlæge Olaf Mortensen
    1927
    22. juli
    Handelsgartner Christian Kock
    1928
    20. juli
    Konditor William Roos-Jensen
    1929
    19. juli
    Slagtermester Valdemar Jacobsen
    1930
    18. juli
    Stenhugger Emanuel Nielsen
    1931
    17. juli
    Købmand Peter Jacob Jensen
    1932
    16. juli
    Hotelforpagter Elias Bendtsen
    1933
    19. juli
    Autoforhandler Laurits M. Carstensen
    1934
    18. juli
    Snedkermester Peter Andersen
    1935
    17. juli
    Realskolebestyrer Kristian Hatt
    1936
    21. juli
    Tømrermester Otto Petersen
    1937
    15. juli
    Landsretssagfører Richard Knudsen
    1938
    21. juli
    Murermester Christian Hansen
    1939
    26. juli
    Redaktør A. Theisen-Kristensen
    1940
    AFLYST
    Redaktør A Theisen-Kristensen
    1941
    10. juli
    Slagteridirektør Jens Peter Jensen
    1942
    22. juli
    Gårdejer Jens Petersen
    1943
    22. juli
    Købmand Max Madsen
    1944
    5. juni
    Mejeribestyrer Jens Thingbo
    1945
    10. juni
    Smedemester Niels Peter Nielsen
    1946
    16. august
    Smedemester Jens Graabæk
    1947
    22. juni
    Vognmand Oluf Larsen
    1948
    13. juni
    Depotejer Carl Viggo Christensen
    1949
    19. juni
    Glarmester Hans H Nielsen
    1950
    11. juni
    Renseriejer Knud Nielsen
    1951
    17. juni
    Slagtermester Frimoth Christiansen
    1952
    13. juli
    Lods Karl Stæhr Hansen
    1953
    21. juni
    Autoforhandler Hans Nielsen
    1954
    15. juli
    Murermester Kaj Sørensen
    1955
    23. august
    Arrestforvarer Skærbæk Nielsen
    1956
    6. juni
    Støbemester Peter Martin Juhl
    1957
    5. juni
    Murermester Carl Gustav Andreasen
    1958
    14. august
    Cykelhandler Otto Johs. Pedersen
    1959
    11. august
    Bogtrykker Eric Theisen-Kristensen
    1960
    30. august
    Disponent Knud Bernhard Olsen
    1961
    9. august
    Autoforhandler Otto Daniel-Jensen
    1962
    7. august
    El-installatør Hans Christian Hansen
    1963
    20. august
    Arkitekt Karl Alfred Sørensen
    1964
    18. august
    Autoforhandler Axel Boesen-Nielsen
    1965
    7. august
    Vognmand Johannes Jensen
    1966
    16. august
    Slagteridirektør Vagn Jensen
    1967
    22. august
    Depotbestyrer Ejnar Hansen
    1968
    20. august
    Glarmester Hans Husmer
    1969
    19. august
    Autolakerer Poul Hansen
    1970
    18. august
    Fabrikant Verner Kristensen
    1971
    17. august
    Købmand Nildorf l
    1972
    22. august
    VVS-installatør Poul Nielsen
    1973
    21. august
    Autoforhandler Carl Arne Aasberg
    1974
    20. august
    Salgschef John Andersen
    1975
    19. august
    Herreekviperingshandler Bent Christiansen
    1976
    17. august
    Pelsavler Sverre Vig
    1977
    16. august
    Politikommisær Rasmus Munk-Pedersen
    1978
    22. august
    Murermester Anker Hansen
    1979
    21. august
    El-installatør Eigil Nissen
    1980
    21. august
    Vognmand Jens Christensen
    1981
    19. august
    l<ørelærer Robert Aller
    1982
    10. august
    Bademester Vibert Mortensen
    1983
    16. august
    Major Carl Ove Nielsen
    1984
    13. august
    Ingeniør Ole Kølby
    1985
    20. august
    Autoforhandler Johan P. Bendixen
    1986
    19. august
    Glarmester Poul Husmer
    1987
    1. september
    Depotejer Mogens Svendsen
    1988
    16. august
    Benzinforhandler Kurt Holm-Pedersen
    1989
    15. august
    Autoforhandler Hubert Andersen
    1990
    14. august
    Direktør Poul Calmann-Hinke
    1991
    20. august
    Afdelingschef Mogens Christiansen
    1992
    18. august
    VVS-installatør Jørn Lindhardt
    1993
    20. august
    Tømrermester Ernst Hansen
    1994
    19. august
    Luftkaptajn Stefan G. Rasmussen
    1995
    18. august
    Autoforhandler Søren Søndergaard
    1996
    16. august
    Direktør Mogens Pedersen
    1997
    15. august
    Ingeniør Bert Walther
    1998
    14. august
    Annoncekonsulent Jørn Bryde-Thomsen
    1999
    20. august
    Autoforhandler Poul Arne Hansen
    2000
    18. august
    Ejendomsmægler Gerhard Jensen
    2001
    17. august
    Muremester Erling Sørensen
    2002
    16. august
    El-installatør Finn Søndergaard
    2003
    15. august
    Tømrermester Helge Vick
    2004
    20. august
    Entreprenør John Jørgensen
    2005
    19. august
    Ingeniør Asger Vestorp
    2006
    18. august
    Erhvervsrådgiver Michael Reiselbach
    2007
    17. august
    Diamantborer Thomas Runge
    2008
    22. august
    Direktør Palle Søegaard
    2009
    21. august
    Murermester Jens Munk Jensen
    2010
    20. august
    Entreprenør Niels Martin Viuff
    2011
    19. august
    Luftkaptajn Gert Lauritsen
    2012
    17. august
    Automobilforhandler Gert Nielsen
    2013
    16. august
    Murermester John Bang Nielsen
    2014
    15. august
    Slagtermester Flemming Hansen
    2015
    21. august
    Snedkermester Jim Lundgreen
    2016
    19. august
    Fabrikant Erik Elmdal Jensen
    2017
    18. august
    Ingeniør Thomas Svingfors Olesen
    2018
    17. august
    Pejsekonge Steen Poulsen
    2019
    16. august
    Arkitekt Thomas Krogh Jørgensen
    2020
    21. august
    Arkitekt Thomas Krogh Jørgensen (COVID-19 Ingen skydning)
    2021
    20. august
    Snedkermester Mikael Hedensted
    2022
    19. august
    Snedkermester Peter Kyster
    2023
    18. august
    Entreprenør Henrik Gammeltoft
    Æresmedlemmer
    1915
    29. juli
    Kancelliraad Harald Lindhard
    1927
    22. juli
    Dyrlæge Olaf Mortensen
    1927
    22. juli
    Købmand Meyer Elsass
    1927
    22. juli
    Malermester Laurits Jensen
    1927
    22. juli
    Fhv. ekviperingshandler Christian Olsen
    1930
    18. november
    Sadelmager Hans F.J. Platz
    1954
    8. november
    Smedemester Niels Peter Nielsen
    1959
    11. juni
    Murermester Christian Justesen
    1961
    8. november
    Glarmester Hans Henrik Nilsen
    1964
    18. juni
    Murermester Christian Hansen
    1967
    22. august
    Snedkermester Peter Andersen
    1967
    22. august
    Borgmester Carl Bruun
    1967
    22. august
    Billedhugger Emanuel Nielsen
    1972
    22. november
    Disponent Knud H.B. Olsen
    1972
    22. november
    Redaktør Tor Jørgensen
    1977
    16. august
    Autoforhandler Hans Peter Nielsen
    1983
    16. august
    Arkitekt Karl Alfred Sørensen
    1987
    1. september
    Major Carl Ove Nielsen
    1989
    7. november
    Tømrermester Sigfred Jensen
    1990
    14. november
    Købmand Peer Christensen
    1993
    2. november
    Vognmand Johannes Jensen
    1996
    6. maj
    Bademester Vibert Mortensen
    2001
    17. august
    Former Kjeld Keldsen
    2002
    16. august
    Vognmand Børge Th. Larsen
    2004
    24. maj
    VVS-installatør Jørn Lindhardt
    2005
    10. maj
    Annoncekonsulent Jørn Bryde-Thomsen
    2005
    19. august
    Vognmand Jens Christensen
    2006
    18. august
    Benzinforhandler Kurt Holm Pedersen
    2007
    17. august
    Ingeniør Ole Kølby
    2009
    21. august
    Murermester Erling Sørensen
    2009
    21. august
    Smedemester Erik Elmdal Jensen
    2010
    20. august
    Elektriker Finn Søndergaard
    2010
    20. august
    Arkitekt Egon Østergaard
    Slagtermester Flemming Hansen
    Musikleder Frode Holdgaard
    Formænd
    1887-1889
    By- og herredsfuldmægtig Christian Neidhardt
    1889-1902
    Overretssagfører Oskar Nøkkentved
    1902-1915
    Kancelliraad Harald Lindhard
    1915
    Overretssagfører Hans Larsen
    1916-1919
    Handelsgartner Christian Kock
    1919-1920
    Malermester Richard Faaborg
    1920 -1929
    Manufakturhandler N.C. Christensen
    1929-1933
    Handelsgartner Christian Kock
    1933-1935
    Blikkenslager Georg Christensen
    1935-1939
    Autoforhandler L.M. Carstensen
    1939-1944
    Overretssagfører Richard Knudsen
    1944
    Slagtermester Valdemar Jacobsen
    1944-1953
    Købmand Hans Henning Hansen
    1953-1957
    Cykelhandler Otto Johannes Pedersen
    1957-1962
    Autoforhandler Hans Peter Nielsen
    1962-1964
    Elinstallatør Hans Christian Hansen
    1964-1965
    Distriktschef Michael Pedersen
    1965-1980
    Major Carl Ove Nielsen
    1980-1990
    Major Otto Leisner
    1990-2014
    Glarmester Poul Husmer
    2014-
    Entreprenør Niels Martin Viuff